Regeringens lovudkast om brugen af kunstig intelligens i ældreplejen skal fjerne barrierer for brugen af velfærdsteknologi i ældreplejen. Men ifølge advokat Emilie Loiborg løser forslaget kun en del af de problemer, som opstår i praksis.

Lovudkastet omfatter anvendelse af AI-systemer, såsom tale-til-tekst-teknologi og systemer, der analyserer oplysninger for at pege på borgeres behov for støtte. Andre velfærdsteknologier, som allerede anvendes i ældreplejen, og som ikke bygger på AI eller lignende teknologier, er derimod ikke omfattet. Forslaget er derfor ikke teknologineutralt.

"Det vil sige, at hvis man vil bruge IoT-teknologier (Internet of Things, red.) i bred forstand, så vil der efter min vurdering ikke være et behandlingsgrundlag, altså et retligt grundlag til at behandle personfølsomme oplysninger i den nye bemyndigelsesbestemmelse," siger Emilie Loiborg, der er director hos HortenDahl Advokatpartnerselskab.

Med IoT-teknologier menes blandt andet sensorer og bevægelsesmålere. De bygger ikke nødvendigvis på kunstig intelligens, men kræver ofte brug af personoplysninger om borgernes helbred eller daglige bevægelser, for eksempel registrering af fald eller ændringer i aktivitetsniveau. Lovforslaget giver kun mulighed for at bruge den slags oplysninger i forbindelse med AI-systemer.

Under høringen om velfærdsteknologi i ældreplejen på Christiansborg i sommer blev der ellers talt bredt om velfærdsteknologi, ifølge Emilie Loiborg. Og i NB-Ældre kaldte ældreministeren det ellers "fuldstændig gak", at juridiske barrierer forhindrede udbredelsen af velfærdsteknologi i ældreplejen. Hun gav samtidig udtryk for, at barriererne ville blive fjernet med lovudspillet: "Jeg håber, at når vi ses om et år, så er der ikke længere juridiske barrierer for velfærdsteknologi - i hvert fald ikke inden for ældreloven," udtalte ældreminsteren.

Men ifølge Emilie Loiborg tyder lovudkastets på, at ambitionen kun er delvist indfriet.

"Det bliver muligt at bruge AI-systemer og lignende løsninger, men alle andre former for teknologi vil ikke være omfattet."

Det er problematisk, mener hun, fordi mange af de teknologier, politikerne fremhæver, ikke er AI, men sensorer og digitale hjælpemidler, der bygger på andre teknologier. Lovforslaget skaber kun klarhed for AI, mens det altså stadig er uklart, hvordan kommunerne kan bruge sensorer og andre velfærdsteknologier.

Sverige valgt en bredere model

Derfor fastholder Emilie Loiborg, at en teknologineutral regulering havde været mere hensigtsmæssig. En sådan model findes blandt andet i Sverige og indebærer, at lovgivningen ikke knytter hjemmel til bestemte teknologier.

"Det ville give et fundament for, at man bedre kan innovere, fordi man ikke er hæmmet af, at det skal være en bestemt teknologi, der er reguleret. Samtidig ville man undgå at skulle diskutere hver eneste gang, om et nyt hjælpemiddel passer ind i lovens definitioner af teknologien," siger hun.

Ifølge hende ville en teknologineutral tilgang også fremtidssikre lovgivningen, så kommunerne ikke afskæres fra at bruge teknologier, som endnu ikke findes.

Hun understreger, at teknologineutral regulering ikke betyder færre krav eller svækket retssikkerhed.

"Man udformer det sådan, at man ikke må træffe automatiske afgørelser. Det skal desuden være fagligt forsvarligt. GDPR – for eksempel krav om sikkerhed – og de forvaltningsretlige regler gælder fortsat. De rammer er der allerede og sætter også nogle hegnspæle op for, hvad man kan gøre," siger hun.

Dermed er der ifølge Emilie Loiborg ikke tale om at åbne for ubegrænset brug af personoplysninger, men om at give et klarere og mere tidssvarende grundlag for den teknologi, politikerne samtidig efterlyser.

Nu hvor lovudkastet er fremsat, forventer Emilie Loiborg ikke, at der kommer betydelige ændringer. Det vil nok kræve en ny lov. Til gengæld peger hun på en anden potentiel udfordring: Lovforslaget bygger på bemyndigelsesbestemmelser. Det betyder, at der skal udstedes bekendtgørelser, før kommunerne reelt kan tage teknologien i brug.

"Hvis det stod direkte i loven, at man har ret til at behandle personoplysninger til at udvikle, drifte og fremtidssikre digitale værktøjer, så havde man hjemlen med det samme. Når man i stedet skal afvente bekendtgørelser, er man afhængig af, at ministeren først får dem udstedt – og det kan tage lang tid," siger hun.

Hun håber derfor, at bekendtgørelserne bliver udstedt samtidig med, at loven efter planen træder i kraft 1. juli. Ellers risikerer kommunerne ifølge hende endnu en periode, hvor politiske ambitioner om velfærdsteknologi ikke kan omsættes til praksis.