Visionen om patienten i centrum risikerer at blive et politisk løfte uden virkelighed, hvis der ikke tilføres tid og økonomi til tværfagligt samarbejde.

Sådan lyder det fra seniorforsker Ditte Høgsgaard, der er tilknyttet Syddansk Universitet, Videnscenter for Multisygdom og Kronisk Sygdom samt forskningsenheden PROgrez ved Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse. Hun har fulgt sundhedsvæsenets udvikling i 30 år og oplever, at mange af de grundlæggende problemer er uændrede.

"Der kommer flere og flere multisyge. Den form for kompleksitet, som mange af de her borgere kommer ind med, har svære vilkår i et sundhedsvæsen, som er så fragmenteret og så afdelingsmæssigt siloopdelt," siger hun.

Med sundhedsreformen nedlægges sundhedsklyngerne og erstattes af 17 sundhedsråd. Ifølge partierne bag aftalen får de nye råd en hovedrolle i udviklingen af det nære sundhedstilbud tæt på borgerne – og det er positivt, mener Ditte Høgsgaard. Alligevel efterlyser hun endnu mere opmærksomhed på at sikre, at der bliver skabt nogle tværsektorielle rum, hvor patienten er i centrum.

"Hvorfor er der for eksempel ikke repræsentanter fra almen praksis med i sundhedsrådene? Det er enormt vigtigt, at alle parter er med – uanset om man lige kan se meningen med det eller ej. For det kan godt være, at den ene person ikke kan se meningen, men så kan den anden helt sikkert. Det er vigtigt at få tænkt sammenhængen helt ned til den syges seng."

Komplekse patienter koster

Ditte Høgsgaard understreger, at der også ligger en klar økonomisk dimension i at styrke det tværfaglige samarbejde. De borgere, der kommer ind med flere sygdomme samtidig, er dem, der fylder mest i sundhedsvæsenet, forklarer Ditte Høgsgaard.

“Det er særligt de komplekse patienter, der koster penge,” siger hun og peger på, at det netop derfor er afgørende, at samarbejdet omkring dem bliver bedre organiseret.

Ifølge Ditte Høgsgaard kan mere sammenhængende forløb mindske usikkerhed for borgerne og reducere behovet for gentagne kontakter, når fagpersonerne får mulighed for at koordinere på tværs.

Hun peger samtidig på, at ambitionerne om mere sammenhæng ikke kan realiseres, hvis fagpersonerne ikke får tid til at udføre samarbejdet. Hun efterlyser derfor en målrettet økonomisk indsats, der kan give både sygehuse og kommuner luft til at udvikle nye samarbejdsformer.

"Jeg ville ønske, at vi for eksempel her i Region Øst kunne få 10–12 millioner kroner til at uddanne fagpersoner og give dem den tid, der skal til for at understøtte arbejdet,” siger hun og understreger, at der i en overgangsperiode på flere år vil være brug for en særlig indsats, før et skærpet samarbejde kan forankres i den almindelige drift.

Netop behovet for bedre koordinering står også centralt i det forskningsprojekt, Ditte Høgsgaard leder. Her undersøger hun, hvordan tværsektorielle videomøder, afholdt mens borgeren endnu er indlagt, kan mindske risikoen for genindlæggelser blandt multisyge ældre. De foreløbige resultater viser, at en fælles plan skaber færre kontakter og et mere sammenhængende forløb – og peger dermed på en mulig vej til at realisere sundhedsreformens ambitioner om patienten i centrum.