I langt de fleste kommuner bliver NB-Ældres omfattende kortlægning af ældreområdet diskuteret i administrationen, politisk og/eller i de lokale ældreråd.

Det viser en rundspørge til landets ældredirektører og ældrechefer, lokalpolitikere, plejehjemsledere og ældrerådsformænd foretaget i starten af november. NB-Ældre har spurgt alle disse personer, om de vil bruge kortlægningen i deres kommune.

I 84 kommuner er der mindst én af de relevante aktører, som angiver, at de vil diskutere kortlægningen i/med administration, få den drøftet politisk og/eller i ældrerådet.

NB-Ældre offentliggjorde i slutningen af oktober en omfattende kortlægning af ældreområdet, som sammenligner kommunerne på 18 parametre. Det er et ekspertpanel på tre forskere og ni kommunale topledere, som er kommet med input til parametrene og har vægtet, hvor stor betydning hvert parametre har i den endelige rangering.

I mindst 56 kommuner er der mindst en relevant aktør, som vil diskutere kortlægningen i/med administrationen. I mindst 69 kommuner vil den blive drøftet politisk, og i mindst 59 kommuner vil den blive drøftet i/med ældrerådet.

Vi tager placeringen alvorligt

Mange skriver i en kommentar i spørgeskemaet, at de vil bruge analysen til at finde områder, hvor kommunen skal gøre det bedre på ældreområdet. Og det er netop også formålet med analysen. Når de nye kommunalbestyrelser har konstitueret sig, er det oplagt for lokalpolitikerne at kigge nærmere på analysen og se, hvor ens kommune kan gøre det bedre, og samtidig kan man også se, hvilke kommuner man kan blive inspireret af til at gøre det bedre.

“Vi tager placeringen alvorlig, og der skal arbejdes grundigt med den,” skriver en af respondenterne i en uddybelse af, hvordan de vil bruge analysen.

Nogle peger også på, at de vil bruge kortlægningen til at forbedre udnyttelsen af midlerne til ældreområdet. Og mange andre uddybninger peger også på, at den vil blive brugt konstruktivt. For eksempel skriver en, at den skal bruges “til at blive klogere på, hvad vi kan gøre bedre”.

En anden skriver: “Den analyse giver god mulighed for at se, hvor vi skal sætte ind.”

Der bliver også påpeget, at den skal bruges til at kvalificere politikerne til ældreområdet.

“Efter valget kan den indgå som kvalificering af politikere til området, ligesom gode forbedringsmuligheder skal diskuteres,” lyder det fra en af respondenterne.

Kun 12 procent af de 229 personer, som har deltaget, vil ikke selv tage initiativ til at bruge undersøgelsen. Der er således 14 kommuner, hvor der ikke er nogen, som har svaret, at de vil anvende den. Det betyder dog ikke, at den ikke vil blive brugt i disse kommuner, da det er de færreste, som har svaret.