Der er særligt ét område som mange ældrechefer er enige om, er den største udfordring, som de ikke selv kan løse i kommunerne. De ønsker hjælp til at fastholde medarbejderne.

Det viser en rundspørge blandt ældrecheferne, som NB-Ældre har lavet.

Rekruttering er de seneste år blevet udråbt som ældreområdets største udfordring i takt med at antallet af ældre stiger de kommende år. Kommunerne kæmper derfor om de samme medarbejdere, ligesom de er i konkurrence med det private.

Ældrecheferne er blevet bedt om at vælge de tre områder ud af 18 mulige, hvor de mener, at der er størst brug for hjælp fra national side for at skabe forbedringer i deres egen kommune. De 18 områder tager afsæt i de 18 indikatorer, som kommunerne er blevet bedømt på i NB-Ældres omfattende kortlægning af ældreområdet, som blev offentliggjort i slutningen af oktober. Men rundspørgen er lavet inden offentliggørelsen af rangeringen.

Ni ud af de 18 ældrechefer, som har deltaget, peger på 'at fastholde medarbejderne' som et af de områder, hvor de mener, at der er størst brug for national hjælp.

Krav om brug af robotstøvsugere

En af de ældrechefer, som mener, at fastholdelse af medarbejdere er et af de områder, hvor der er størst brug for national hjælp for at skabe forbedringer, er Jakob Slot Schmidt, senior- og sundhedschef i Middelfart Kommune.

“Vi har brug for så mange redskaber som overhovedet muligt til at fastholde medarbejdere for at kunne blive ved med at have en velfungerende ældrepleje,” siger senior- og sundhedschefen med henvisning til den demografiske udvikling med flere ældre og øget pres på ældreplejen.

Jakob Slot Schmidt peger på to områder, hvor han ønsker national hjælp. Den ene er nogle aftaler med rammer rundt om medarbejderne, som gør, at ældreområdet fremadrettet er super attraktivt og spændende.

“Det gælder alt det indhold, som kommer i reformerne, men også lokale aftaler med arbejdsmarkedets parter, som skal blive ved med at gøre det endnu mere attraktivt at arbejde på ældreområdet,” siger han.

Den anden del handler om, at hvis ældreplejen kommer til at mangle medarbejdere, så er der ifølge Jakob Slot Schmidt brug for national hjælp til at udbrede nogle andre løsninger med velfærdsteknologi.

Han peger for eksempel på, at der har været meget modstand og debat omkring robotstøvsugere. Her kunne han ønske, at ministeren satte nogle tydeligere rammer og “klarere ordre om, at det er det her, vi alle sammen skal, så det bliver lettere for kommunerne at træde ind i det spor.”

“Man har fået en ældrelov, hvor der er en række krav til kommunerne i forhold til ældreplejen. Hvis ministeren tager rekrutteringsproblemet alvorligt, så burde ministeren også begynde at sætte nogle rammer eller nogle tal for, hvor meget af arbejdet i ældreplejen, som det forventes kommunerne skal løse med andet end medarbejdere,” siger han med henvisning til velfærdsteknologi og blandt andet robotstøvsugere.

Mere fleksible muligheder

Selv om mange ældrechefer er enige om, at der er brug for national hjælp til fastholdelse af medarbejderne, så er der også stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at fastholde medarbjederne, viste en Cepos-undersøgelse i efteråret.

Kitt Lysén Pedersen, chef for Sundhed og Ældre i Faaborg-Midtfyn Kommune, er også en af de ældrechefer, som peger på, at hjælp til fastholdelse af medarbejderne på ældreområdet er et af de områder, hvor der er størst brug for national hjælp.

"Vi mangler stadig nogle løsninger i kommunerne i forhold til fastholdelse af medarbejderne. Når jeg ser på flowet på mit område, så er det forholdsvis stort, i forhold til andre mere administrative områder. Så det giver udfordringer, når der samtidig er en stor andel, der er på vej på pension," forklarer ældrechefen.

Selv om man med ældrereformen og trepartsaftalerne har forsøgt at gøre ældreområdet mere attraktivt, så tror jeg ikke, at det løser alle rekrutteringsudfordringerne.

"Noget af det, vi hører, er, at en del af vores elever tænker, at når de bliver færdige, så vil de ansættes i et vikarbureau, fordi de på den måde kan få lov til at bestemme, hvornår de arbejder. De ønsker fleksibilitet. Det kan vi ikke altid imødekomme," siger Kitt Lysén Pedersen, som efterlyser mulighed for mere fleksible rammer i kommunerne.

"Det kunne for eksempel være smidigere regler for hviletidsreglerne og varslingsregler om ændring af vagt. Alle reglerne er lavet for at passe på vores medarbejderes arbejdsmiljø, men de kan også være en hæmsko i forhold til en mere fleksibel tilpasning af arbejdsugen," lyder det fra ældrechefen.