Ældreministeriet har nu sendt det første udkast til lovforslaget om kunstig intelligens i ældreplejen i høring.

Det sker efter, at ældreminister Mette Kierkgaard (M) tidligere på året lovede, at de juridiske barrierer, som bremser brugen af velfærdsteknologi i kommunerne, skulle ryddes af vejen.

Lovudkastet lægger op til, at kommunerne fremover får en klar national hjemmel til at udvikle og anvende AI-løsninger i ældreplejen. Ifølge ministeriet er formålet at undgå, at kommunerne havner i en juridisk gråzone, når de forsøger at bruge teknologier, der allerede har vist sig lovende i forsøg rundt om i landet.

Advokat Emilie Loiborg har tidligere i NB-Ældre peget på, at det ikke er GDPR eller EU-regler, der står i vejen for velfærdsteknologi, men manglen på en klar national hjemmel. Det synspunkt erklærede ældreministeren sig enig i, og det forsøger lovudkastet at løse ved at give kommunerne tydelige rammer for at bruge kunstig intelligens i ældreplejen. Også 'Partnerskab for bedre og mindre dokumentation i ældreplejen' samt 'Partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi ditto' , som Ældreministeriet nedsatte sidste år, har peget på behovet for klar lovgivning omkring AI.

Udkastet slår fast, at kommunerne skal kunne bruge de oplysninger, de allerede har i deres egne systemer – også helbredsoplysninger – når de udvikler og anvender AI-løsninger i ældreplejen. Ministeriet peger på, at det er nødvendigt, hvis teknologien for eksempel skal kunne hjælpe med tidlig opsporing af sygdom, forebyggelse af fald eller vurdering af borgeres støttebehov.

Stort potentiale

Lovudkastet fastslår samtidig, at AI ikke må bruges til at træffe afgørelser om borgere.

Teknologien kan støtte medarbejderne, men afgørelser skal fortsat bero på menneskelig vurdering. Det er ifølge ministeriet afgørende for borgernes retssikkerhed.

I bemærkningerne skriver ministeriet, at kunstig intelligens rummer et stort potentiale til både at lette dokumentationsbyrden og give medarbejderne bedre mulighed for at bruge tiden hos borgerne frem for foran skærmen. Tale-til-tekst og andre dokumentationsværktøjer nævnes som eksempler på teknologier, der i dag er bremset af uklare regler.

Lovudkastet er sendt i høring frem til 19. december. Hvis alt går efter planen, vil lovforslaget blive fremsat i Folketinget i det kommende folketingsår og træde i kraft 1. juli 2026.