Siden ældreloven trådte i kraft 1. juli, har flere ældre borgere klaget over kommunale afgørelser, hvor de mister rengøringshjælp og i stedet tilbydes en robotstøvsuger.

Det viser en aktindsigt fra Ankestyrelsen, der i perioden fra 1. juli til 21. oktober 2025 har modtaget ni klager fra borgere i Allerød og Lolland.

De to kommuner ligger dermed i top over klager relateret til den nye ældrelov. Men ifølge professor Bent Greve fra Roskilde Universitet, der forsker i velfærd og ældrepolitik, skal man passe på med at tro, at loven i sig selv er årsagen.

"Det her handler om, at kommunerne har indført brugen af robotstøvsugere som en del af deres visiteringspraksis. Det er et kommunalt valg, og det sker tilfældigt samtidig med, at ældreloven trådte i kraft. Derfor kan det se ud, som om det hænger sammen, selv om det egentlig ikke gør," siger han.

Ifølge aktindsigten handler stort set alle de indsendte klager om borgere, der tidligere fik praktisk hjælp til rengøring efter serviceloven, men som nu er blevet henvist til selv at benytte en robotstøvsuger. Kommunerne begrunder afslagene med, at robotstøvsugere nu betragtes som almindelige hjælpemidler, og at borgerne derfor selv skal kunne bruge dem.

Flere af de klagende borgere oplyser dog, at de på grund af helbredsmæssige udfordringer ikke er i stand til at betjene støvsugeren – for eksempel på grund af gigt, knæskader eller begrænset bevægelighed.

"Mange ældre synes, det er svært at bruge teknologien, og for nogle giver det utryghed. Hvis man er dårlig gående og pludselig skal have et apparat, der kører rundt på gulvet, kan det skabe bekymring," siger Bent Greve og tilføjer:

"Derfor skal kommunerne være opmærksomme på at vurdere, om borgeren rent faktisk kan bruge robotten. Det kan man ikke bare antage."

Sammenfald skaber forvirring

Den nye ældrelov, der trådte i kraft 1. juli, erstattede dele af serviceloven og skal give ældre mere selvbestemmelse og fleksibilitet i den hjælp, de modtager.

At flere kommuner samtidig har ændret deres praksis for rengøringshjælp, gør det dog vanskeligt for borgerne at gennemskue, hvad der skyldes lovændringen – og hvad der skyldes kommunale beslutninger.

Bent Greve peger på, at mange kommuner i disse år prøver at indføre velfærdsteknologi som en del af ældreplejen, både for at frigøre ressourcer og for at give borgerne mere selvhjulpenhed. Men det kræver tid og støtte at få borgerne trygge ved de nye løsninger

Kommunernes rolle, understreger Bent Greve, er afgørende i implementeringen af teknologiske løsninger som robotstøvsugere.

"Mange ældre har svært ved ny teknologi og kan blive utrygge ved, at der pludselig står en maskine og kører rundt på gulvet. Den bekymring skal man tage alvorligt. Det er vigtigt, at kommunerne går i dialog med borgerne og tilbyder støtte til at bruge udstyret. Det er en del af en rehabiliterende tilgang, som også passer godt ind i intentionerne bag ældreloven," siger han.

Selvbestemmelse – men med grænser

De aktuelle klagesager illustrerer ifølge professoren et dilemma i den nye ældrelov: balancen mellem selvbestemmelse og visitation.

"Medbestemmelse betyder ikke, at borgeren selv kan bestemme omfanget af hjælpen. Kommunen skal stadig vurdere, hvor meget og hvilken hjælp, der er behov for. Men sagen viser, at der fortsat er uklarhed om, hvordan borgernes medbestemmelse og kommunernes vurdering skal spille sammen," siger han.

Han forventer, at Ankestyrelsens afgørelser i sagerne vil få betydning for, hvordan kommunerne fremover skal håndtere teknologiske løsninger i ældreplejen.

"Ankestyrelsen kommer formentlig til at lægge nogle retningslinjer for, hvordan kommunerne skal begrunde deres afgørelser, og hvor tydeligt de skal dokumentere, at borgeren faktisk kan bruge en robotstøvsuger. Det bliver de her afgørelser, der danner praksis," siger han.