Siden den nye ældrelov trådte i kraft den 1. juli 2025, har Ankestyrelsen modtaget i alt 27 klager fra borgere over deres kommuners afgørelser. Det viser en ny opgørelse, som styrelsen har udleveret efter aktindsigt.

Langt de fleste sager – 24 ud af 27 – handler om § 10 i ældreloven, der vedrører hjælp eller støtte i den daglige livsførelse. Bestemmelsen skal sikre, at ældre borgere får et sammenhængende og fleksibelt pleje- og omsorgsforløb, som løbende kan tilpasses deres behov.

Den nye ældrelov gælder foreløbigt kun nye borgere, der visiteres til hjælp og støtte efter 1. juli 2025, samt borgere, der bliver revisiteret. Ældre, som allerede modtager hjælp efter serviceloven, overgår først til ældreloven, når deres behov ændres eller senest 1. juli 2027. Der er altså tale om et begrænset antal borgere – ikke de hundredtusind ældre, der allerede får hjælp efter de gamle regler. Klagerne afspejler derfor kun den første og mindre gruppe, som er omfattet af loven.

Ifølge opgørelsen har Allerød Kommune det højeste antal klager med seks registrerede sager. Herefter følger Lolland, Køge, Rudersdal og Odsherred Kommune med to til tre klager hver.

Derudover er der registreret én sag i 12 andre kommuner – blandt andet København, Odense, Aalborg og Bornholm.

Kun få sager drejer sig om andre bestemmelser i ældreloven: Én klage vedrører pasning af døende (§§ 23-26), mens én handler om selvudpeget hjælper (§ 20). Den tredje og sidste klage handler om afløsning, aflastning og midlertidigt ophold (§§ 16-17).

Ifølge loven har borgerne ret til en skriftlig afgørelse fra kommunen om den hjælp, de får tildelt. Hvis man er uenig i afgørelsen, kan den indbringes for Ankestyrelsen.