
Kommunerne Ballerup og Kerteminde vurderer, at plejehjemmene allerede arbejder i tråd med de intentioner om helhedspleje og tværfaglighed, som Ældreloven sætter rammerne for. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ældreloven har skabt bekymring på plejehjem: Nu reagerer kommune med konkret tiltag
Helhedspleje gælder også plejehjem, men flere kommuner oplever, at de allerede arbejder efter lovens intentioner. Ændringerne handler derfor mere om justering, forfining – og tydelig kommunikation til beboere og pårørende.
Udgivet: 17/06/2025
Ældreloven skal endelig ikke skabe utryghed for beboere og pårørende på plejehjemmene. I Ballerup har kommunen derfor valgt at sende et klart signal: Der kommer ingen ændringer, alle får fortsat den hjælp og omsorg, de har behov for.
”Du får fortsat din hjælp og skal ikke foretage dig noget” lyder det i et brev til alle plejehjemsbeboere.
Det fortæller Susanne Bettina Jørgensen, chef for Omsorg og Bolig i Ballerup Kommune.
Ældreloven, som delvist erstatter Serviceloven, skal skabe en mere sammenhængende og helhedsorienteret ældrepleje. Den lægger vægt på forebyggelse, rehabilitering og tværfagligt samarbejde. Selv om debatten især har drejet sig om hjemmeplejen, gælder principperne også for plejehjem – og det har vakt spørgsmål om, hvorvidt det vil føre til ændringer i hverdagen dér.
I Ballerup bruger kommunen ældreloven som anledning til at genopfriske det fokus, der allerede er på medindflydelse og fleksibilitet i den daglige pleje. Beboerne skal i højere grad inviteres til at formulere ønsker og behov – også i de små ting.
"Det betyder ikke nogen ændring i hjælpen. De bliver ved med at få den støtte, de allerede får. Det, der er intentionen, er, at der vil være ekstra meget fokus på inddragelse og medindflydelse, og det vil vi arbejde endnu mere med fremover. Vi vil i endnu højere grad spørge: Hvad har du brug for? og hvad har du lyst til?," siger Susanne Bettina Jørgensen.
Kommunen har allerede i dag integreret træningsassistenter og terapeuter som en del af den faste praksis på plejehjemmene. De står for både individuelle og fælles fysiske aktiviteter og indgår som en naturlig del af hverdagen. Det ændrer Ældreloven ikke ved, men den bliver et afsæt for at tale om, hvordan den kan styrkes.
"Man kunne måske sige, at vi skal stå lidt mere “på tæer”. På den måde har loven faktisk en betydning. Den giver anledning til gode samtaler om, hvordan vi arbejder – og det er vigtigt, især fordi der har været meget i medierne, og nogle har spurgt: “Får jeg nu stadig den hjælp, jeg plejer at få?” Vores budskab er helt klart: “Bare rolig – det gør du.”
Stor frihed – og få forventede ændringer
Ifølge Pia Kürstein Kjellberg, projektchef i Vive, er det langt fra sikkert, at ældrelovens bestemmelser vedr. helhedspleje vil medføre store ændringer på plejehjemmene. Hun vurderer, at mange allerede arbejder i tråd med lovens intentioner, og at der er stor frihed for kommunerne i, hvordan de vælger at organisere indsatsen.
"Mit bedste gæt vil være, at mange steder bare fortsætter det gode samarbejde, de allerede har. Loven peger i en bestemt retning, men den fastlægger ikke, hvordan kommunerne skal gøre det i praksis," siger hun.
Pia Kürstein Kjellberg understreger samtidig, at det ikke er udtryk for, at loven er uden betydning – men snarere, at der er rum for mange forskellige implementeringer afhængigt af den lokale kontekst.
Skarpere på samskabelse
Flere kommuner – herunder Ballerup og Kerteminde – vurderer da også, at plejehjemmene allerede arbejder i tråd med de intentioner om helhedspleje og tværfaglighed, som loven nu sætter rammerne for. Medarbejdere samarbejder tæt på tværs af faggrupper, og indsatsen tager udgangspunkt i beboernes samlede behov.
"Det er fuldstændig rigtigt, at loven gælder for både plejehjem og hjemmepleje. Men de største forandringer ligger i hjemmeplejen," understreger Susanne Buch, chef for Ældre og Sundhed i Kerteminde Kommune.
Hun ser loven som en mulighed for at justere og styrke det arbejde, der allerede foregår på plejehjemmene – og sætte skarpere fokus på hverdagslivet og beboernes indflydelse.
I Kerteminde er kommunen i gang med at indføre et digitalt træningsværktøj, som skal gøre det lettere for frontpersonalet at understøtte beboernes fysiske funktionsevne i hverdagen – også uden direkte involvering fra terapeuter.
Selv om plejen allerede er organiseret tværfagligt, ser kommunen Ældreloven som en anledning til at sætte yderligere fokus på beboernes hverdag og livskvalitet. Det handler både om at styrke beboernes indflydelse og om at undgå, at plejehjemmet opleves som en institution.
"Vi er godt i gang med at sætte lys på beboernes ønsker, håb og drømme, og det arbejde skal fortsætte. Vi tror på, at vi gør meget – men beboerne bor på et plejehjem, og det kan risikere at skabe en hverdag præget af institutionelle rammer," siger Susanne Buch.
Derfor arbejder kommunen også med at åbne plejehjemmene mere op mod omverdenen og styrke samarbejdet med civilsamfund, frivillige og pårørende.
"Vi kan blive endnu skarpere på samskabelse på tværs i kommunen. Nogle steder kommer dagplejebørn på besøg, frivillige bruger huset, og musikskolen spiller forårskoncerter. Det er alt sammen med til at gøre hverdagen mere levende," siger hun.
Sidst opdateret: 17/06/2025 - 11:45










































