- Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ældreministeriet skal spare fem millioner kroner

Regeringen lægger op til at spare 5,5 milliarder kroner i staten frem mod 2030, heraf fem millioner i Ældreministeriet. "Det statslige bureaukrati er samlet set vokset i et omfang, der gør det nødvendigt at sætte ind," siger finansministeren.

Udgivet: 18/06/2025

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Susanna Arpi

Redaktør

Del artiklen:

Regeringen har præsenteret et såkaldt statsligt arbejdsprogram, hvor målet er at spare 5,5 milliarder på administration frem mod 2030. Heraf fem millioner kroner i Ældreministeriet.

Sådan lyder det fra Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Ud af de 5,5 milliarder stammer den første milliard fra allerede gennemførte initiativer. Derudover vil regeringen finde fire milliarder ved yderligere administrative besparelser, herunder de fem millioner i Ældreministeriet.

Finansministeriet selv kalder det en vigtig del af regeringens "indsats for at skabe en endnu bedre offentlig sektor, hvor der er tid til den velfærd, der er tæt på borgeren. Målet afspejler regeringens ambition om at komme unødvendig administration til livs og begrænse statsligt bureaukrati."

"Over de seneste år har vi øget antallet af ansatte i blandt andet politiet og Forsvaret. Det har været fornuftigt. Men det statslige bureaukrati er samlet set vokset i et omfang, der gør det nødvendigt at sætte ind. Derfor sætter vi en meget ambitiøs plan i søen. Vi vil gennemføre administrationsbesparelser i staten for mindst 5,5 mia. kr. i 2030, og vi kommer til at gøre det på en geografisk balanceret måde. Vi har et ansvar for at bruge borgernes penge klogt og på de vigtigste opgaver, og det leverer vi på," siger finansminister Nicolai Wammen.

Det statslige arbejdsprogram indebærer administrationsbesparelser mv. for mindst 5,5 mia. kr. frem mod 2030, en sanering af statslige tilsyn, regler, krav og målsætninger samt fx mere effektive indkøb og bygningsdrift i staten, lyder det.

Læs faktaarket her.

Fakta

Initiativerne i arbejdsprogrammet

  • Administrationsbesparelser mv. for mindst 5,5 mia. kr. frem mod 2030

  • Digital Taskforce for kunstig intelligens

  • Sanering af statslige tilsyn

  • Sanering af statslige regler og krav

  • Sanering af målsætninger i staten

  • Måltal for omprioritering fra administration til forskning i selvejesektoren

  • Budgetanalyser

  • Effektive indkøb

  • Effektiv og moderne bygningsdrift i staten

  • Bedre it-styring i staten

  • Politisk prioriteret opgavebortfald

  • Minimumsimplementering af EU-lovgivning

Sidst opdateret: 19/06/2025 - 11:54

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]