Den nationale sundhedsplan skal skabe rammerne for, at sundhedsrådene og de lokale nærsundhedsplaner kan udforme løsningerne tættere på borgerne.

Den nationale sundhedsplan skal skabe rammerne for, at sundhedsrådene og de lokale nærsundhedsplaner kan udforme løsningerne tættere på borgerne. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Rammerne for den nationale sundhedsplan er landet: Det skal planen indeholde

Med kommissoriet på plads kan Sundhedsstyrelsens begynde arbejdet med at udforme de faglige rammer for fremtidens sundhedsvæsen.

Udgivet: 29/04/2025

Anders Rytoft

Journalist

Del artiklen:

Sundhedsstyrelsen har nu officielt modtaget sit kommissorium for arbejdet med et fagligt oplæg til den nationale sundhedsplan. Dermed står det klart, hvordan arbejdet med at sætte en fælles strategisk retning for sundhedsvæsenets udvikling frem mod 2035 skal formes.

Kommissoriet beskriver, at sundhedsplanen skal styrke det nære sundhedsvæsen og sikre en bedre geografisk fordeling af ressourcerne – samtidig med, at den nationale plan forbliver en overordnet ramme og ikke går ned i konkrete arbejdsfordelinger.

Dermed får Sundhedsstyrelsens direktør Jonas Egebart opbakning til de udmeldinger, han tidligere kom med til NB-Ældre. I marts slog han fast, at den nationale sundhedsplan ikke vil blive en detaljeret drejebog, men i stedet skabe rammerne for, at sundhedsrådene og de lokale nærsundhedsplaner kan udforme løsningerne tættere på borgerne.

"Jeg tror ikke, alle svar skal findes i den nationale sundhedsplan, som bliver en overordnet ramme," sagde han dengang og understregede, at særligt ældreområdet og de kommunale sundhedsopgaver ville få en væsentlig plads.

Arbejdet med den nationale sundhedsplan udspringer af sundhedsreformen. Planen skal sætte en fælles strategisk retning for udviklingen af sundhedsvæsenet over de næste otte til ti år, med opdatering hvert fjerde år.

Fik du læst?

Sundhedsstyrelsen skyder bekymringer om national sundhedsplan til jorden

Kommissoriet slår fast, at Sundhedsstyrelsens faglige oplæg skal formulere principper, mål og virkemidler for omstillingen, med fokus på styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Derudover skal digitalisering spille en central rolle i fremtidens sundhedsvæsen.

Den tidligere bekymring, blandt andet fra Vive-forsker Pia Kürstein Kjellberg, om at kommunernes opgaver kunne blive glemt i sundhedsplanen, adresseres indirekte i kommissoriet. Her slås det fast, at nærsundhedsplanerne, som udarbejdes af sundhedsrådene med kommunale repræsentanter, skal udgøre omdrejningspunktet for planlægningen af de nære sundhedstilbud.

Sundhedsstyrelsen skal aflevere det faglige oplæg primo 2026. Herefter skal regeringen, Danske Regioner og KL i fællesskab indgå aftale om den nationale sundhedsplan, der forventes at træde i kraft 1. januar 2027. Planen skal løbende opdateres hvert fjerde år.

I løbet af 2025 afholdes seminarer og dialogmøder med aktører fra hele sundhedsvæsenet for at sikre inddragelse og sparring undervejs i processen.

Sidst opdateret: 29/04/2025 - 12:01

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]