Den nationale sundhedsplan vil ikke glemme de kommunale indsatser på ældreområdet, men til gengæld vil den heller ikke svare på alle forhold i detaljer.

Sådan lyder det fra Jonas Egebart, direktør i Sundhedsstyrelsen, som skal lave et fagligt oplæg til den nationale sundhedsplan. Hans kommentar kommer efter, at blandt andet en Vive-forsker har udtrykt bekymring for, at ældreområdet skulle blive glemt i den nationale sundhedsplan.

Den nationale sundhedsplan skal, når den er vedtaget politisk, være rammen om de nærsundhedsplaner, som sundhedsrådene skal lave. På den måde bliver det vigtigt for kommunerne, hvad der kommer til at stå i den nationale sundhedsplan.

“Det bliver ikke glemt, blandt andet fordi Sundhedsstyrelsen har en enhed, Ældre og Demens, som arbejder med implementeringen af ældrereformen, og har et videnscenter for ældrepleje og et rejsehold, der tager ud i kommunernes ældrepleje. Så tværtimod er Sundhedsstyrelsen meget opmærksom på ældreområdet,” forsikrer Jonas Egebart over for NB-Ældre og fortsætter:

“Der er også rigtig mange ældre mennesker, som har sygdomme, og dermed også er en del af sundhedsreformens genstandsfelt. Der er også ældre, der er skrøbelige og dermed i større risiko for sygdom, som vi fremadrettet skal kunne behandle mere hjemme og i det nære, end at vi skal have en hovedvej ind mod hospitalet.”

Sundhedsplanen går ikke i detaljen

Det er blandt andre Pia Kürstein Kjellberg, projektchef hos Vive, der har forsket i ældre- og sundhedsområdet i over 20 år, som har advaret Sundhedsstyrelsen mod at glemme kommunernes opgaver. Tidligere har man set eksempler på, at Sundhedsstyrelsen udelukkende har haft til mandat at fokusere på de indsatser, der hører under sundhedsloven, pointerede forskeren i NB-Ældre.

Jonas Egebart forklarer, at meget af idéen med omstillingen af sundhedsvæsenet er, at den ældre patient, som lige nu fylder meget på hospitalerne, i højere grad skal kunne hjælpes i det nære sundhedsvæsen.

“Det er en del af forudsætningen for at lykkes med sundhedsreformen, at vi også har et fokus på de ældre borgere,” siger han.

Pia Kürstein Kjellberg har også pointeret, at sundhedsplanen skal være eksplicit omkring, hvordan arbejdsdelingen skal se ud mellem for eksempel de regionale hjemmebehandlingsteams, og de faste, tværfaglige og selvstyrende teams: Hvem gør hvad? Hvordan gør vi det hensigtsmæssigt? Hvordan laver vi den mest effektive samarbejdsstruktur omkring den ældre multisyge patient?

Men svar på alle de spørgsmål skal man ikke forvente at se i den nationale sundhedsplan, siger Jonas Egebart.

“Jeg tror ikke, alle svar skal findes i den nationale sundhedsplan, som bliver en overordnet ramme. Men jeg tror den nationale sundhedsplan giver de rammer, forudsætninger og muligheder for, at sundhedsrådene kan udøve konkrete svar på disse spørgsmål,” siger han og tilføjer, at det er bevidst.

“Den nationale sundhedsplan er en vigtig forudsætning for at kunne drive omstillingen. Jeg tror ikke, at den nationale sundhedsplan skal nå en detaljegrad, hvor man fra national side kan designe sundhedsvæsenet helt ud i borgernes hjem. Det tror vi skal ske i sundhedsrådene og nærsundhedsplanerne,” siger han.

Ventiler modvirker centralisering

Der har blandt Kommunernes Landsforening og flere ældredirektører også været frygt for, at der kommer til at ske en centralisering af opgaverne, når regionerne overtager opgaver fra kommunerne, for eksempel de midlertidige pladser.

Kommer den nationale sundhedsplan til at sikre, at der ikke sker en centralisering af opgaverne?

“Den nationale sundhedsplan er i hvert fald født med to forudsætninger: den ligelige fordeling af ressourcerne på tværs af landet og en styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Samtidig er der nogle virkemidler i reformen med den her envejsventil i pengene, hvor de kan strømme ud mod det nære, men de kan ikke strømme ind mod det centrale,” siger Jonas Egebart.

Direktøren forklarer, at det skal forstås på den måde, at ud af den samlede reformøkonomi, er en væsentlig del af midlerne målrettet investeringer i de nye sundhedsråd. I 2030 vil knap 4,4 mia. kr. ud af den samlede reformøkonomi på 6,4 mia. kr. være målrettet nære sundhedsindsatser via de nye sundhedsråd.

“På den måde synes jeg, vi har fået nogle mekanismer, hvor det er nemt at gøre det rigtige, det er nemt at styrke det nære. Og samtidig er det svært at centralisere, fordi det er imod alle ventilerne,” siger han.