Ældreministeriets forslag til et nyt vurderingskoncept for ældretilsynet har mange gode takter. Men der er en risiko for, at det unødigt begrænser tilsynets fokus.

Det forklarer Pia Kürstein Kjellberg, projektchef hos Vive, efter at have læst konceptet igennem.

"Jeg er bekymret for, at det kommer til at begrænse sig i forhold til emner, man ellers kunne interessere sig for ved et tilsyn," pointerer hun.

Udkastet til vurderingskonceptet, som det nye tværkommunale ældretilsyn skal bygge på, er netop sendt i høring. Det tager afsæt i de tre værdier fra ældrereformen: den ældres selvbestemmelse, tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse samt et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet. Værdierne er blevet omsat til 19 parametre, som ældretilsynet skal måle kommunernes helhedspleje på fra 1. juli.

Ifølge Pia Kürstein Kjellberg er det positivt, at der er fokus på, om indsatsen på ældreområdet lever op til de overordnede værdier. Men når man arbejder med kvalitetsvurdering og -udvikling på sundheds- og ældreområdet, skelner man normalt mellem borgeroplevet kvalitet, faglig kvalitet og organisatorisk kvalitet, forklarer hun.

"Ved at bruge den tilgang, får man øje på nogle bestemte ting. Men hvis man i stedet alene tager udgangspunkt i de tre bærende værdier, får man et andet billede," siger hun og fortsætter:

"Jeg oplever, at man ikke får dækket den borgeroplevede, faglige og organisatoriske kvalitet i samme omfang, som man ville have gjort, hvis de tre greb havde været udgangspunktet for tilsynet."

På den måde kan ældretilsynet komme til at overse vigtige ting, der ikke passer ind i de tre værdier.

"Man overser alt det, der ikke er inden for rammen af projektøren," siger hun.

Ældretilsynets rolle

Ifølge projektchefen ville det være en smartere tilgang, hvis ældretilsynet først tog udgangspunkt i de tre gængse greb – borgeroplevet, faglig og organisatorisk kvalitet – for derefter at supplere med de tre værdier. Det ville blandt andet give en forståelse af, hvorfor den faglige kvalitet ikke altid er så høj, som man kunne ønske sig.

Det handler typisk om, at organisatoriske forhold spænder ben for fagligheden. Ved at tage udgangspunkt i den organisatoriske kvalitet kan man få nogle forklaringer og muligheder for at gøre noget ved problemet. Og, siger hun: "Det er vildt vigtigt for tilsynene, som skal være lærende og udviklende."

"Jeg er i tvivl, om man får begrænset sig, fordi man lader konceptet strukturere af de tre værdier – i stedet for at sige ”yes”, vi skal kigge på værdierne. Men at vi strukturerer tilsynet efter en mere gængs måde at tilgå kvalitetsvurderinger- og udvikling på. For eksempel ved brug af de tre almindelige greb, altså borgeroplevet kvalitet, faglig og organisatorisk kvalitet," siger hun.

Pia Kürstein Kjellberg fremhæver sin kritik, da det ifølge hende er relevant at drøfte, hvordan tilsynet struktureres, når materialet netop er ude til høring.