Selv om professor Bent Greve har advaret om, at private leverandører risikerer at gå konkurs som følge af nye bekendtgørelser om frit valg af leverandører af pleje- og omsorgsforløb, så maner Dansk Erhverv til ro.

"Det er en velmenende skrivebordsnervøsitet," siger Morten Jung, der er branchedirektør for OPS (offentlig-privat samarbejde) i arbejds- og erhvervsorganisationen, med henvisning til professorens udtalelser her i NB-Ældre.

Han påpeger, at det fremgår helt eksplicit, at der skal tages hensyn til den private leverandørs økonomiske situation.

Sagens kerne handler om de såkaldte overheads – altså de indirekte udgifter til for eksempel ledelse, IT og HR. Hidtil har kommunerne selv skønnet, hvor stor en andel til overheads, der skulle lægges oven i prisen for en ydelse. Nu fastsættes overheads med standardiserede procentsatser, så afregningen bliver mere ensartet og gennemsigtig. Samtidig indføres et årligt økonomisk eftersyn: Hvis kommunen har haft højere omkostninger end prisen til leverandøren, skal den efterbetale. Har kommunen derimod haft lavere udgifter, skal leverandøren betale forskellen tilbage.

Ifølge Bent Greve er det særligt de små, private leverandører, som kan blive ramt hårdt, hvis de pludselig skal tilbagebetale større beløb uden at have en økonomisk buffer – og dermed risikerer konkurs.

Det er en bekymring, som Dansk Erhverv har taget højde for, forklarer Morten Jung og tilføjer, at det er derfor, det nu fremgår af bekendtgørelsen, at tilbagebetalinger skal ske under hensyn til virksomhedens økonomiske formåen. Det gjorde det ikke i den politiske aftale.

"Der er altid en teoretisk mulighed for konkurs, men vi har arbejdet målrettet med at begrænse det," siger branchedirektøren.

Morten Jung understreger samtidig, at ingen kommuner har en interesse i at miste en privat leverandør. Med udsigten til flere og flere ældre er det en opgave, der kun kan løftes i fællesskab mellem det offentlige og det private.

"Hvorfor skulle de ikke ønske at fortsætte et godt samarbejde med en velfungerende leverandør? Jeg har svært ved at forestille mig andet," siger han og tilføjer:

"Jeg kender Bent Greve. Han er en rigtig god professor, men lige her synes jeg måske, at det er mere sandsynligt teoretisk end i praktikken."

Kommuner har ofte betalt for lidt

Ifølge branchedirektøren har Dansk Erhverv i mange år fungeret som en slags uofficiel tilsynsmyndighed på vegne af sine medlemmer – netop for at sikre, at kommunerne betaler korrekt for de ydelser, private leverandører leverer. Men praksis har været præget af stor variation.

"Vi kunne bare se, at begrebet ‘løbende genberegning’ blev fortolket meget forskelligt fra kommune til kommune. Der var behov for klarere rammer for, hvornår og hvordan afregningen skulle justeres," siger han.

Med den nye bekendtgørelse er de rammer nu blevet tydeligere, mener han – og det er ifølge Dansk Erhverv en klar forbedring. Ikke mindst fordi betalingen fremover kan gå begge veje: Har kommunen betalt for lidt, skal den efterbetale. Har den betalt for meget, skal leverandøren betale tilbage.

"Det var der selvfølgelig nogle, der var lidt kede af," erkender Morten Jung. Men, siger han:

"Alternativet var at fortsætte med et regime, der ikke rigtig fungerede. Derfor ser jeg det som en stor gevinst – især fordi man har lyttet til den nervøsitet, der var i markedet omkring risikoen for store efterbetalinger," siger han med henvisning til den eksplicitte formulering i bekendtgørelsen.

Erfaringerne fra Dansk Erhvervs arbejde viser, at det langt oftere er kommunerne, der har betalt for lidt – ikke for meget. Det skyldes blandt andet, at visse omkostninger ifølge Morten Jung ikke er blevet regnet med, hvilket har skabt en skævhed i betalingerne til de private leverandører.