Selvom Ældreministeriet har nedsat et partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen, er det langt fra sikkert, at det kommer til at have en effekt.

Sådan lyder det fra en af deltagerne i partnerskabet, Torben Klitmøller Hollmann, centerchef for sundhed og ældre i Næstved Kommune.

“Jeg kan godt være bange for, at vi er i gang med at samle det, vi altid har gjort, i nogle anbefalinger. Hvis vi gør det samme i dag, som vi gjorde i går, er resultatet nok det samme,” siger han til NB-Ældre.

Partnerskabet er kommunernes håb for, at der fra Christiansborgs side skulle komme hjælp til kommunerne til at få velfærdsteknologi udbredt, som kan være med til at lette presset på rekrutteringsudfordringerne. Partnerskabet, som blev nedsat i forbindelse med ældrereformen, skal nemlig komme med konkrete anbefalinger til, hvordan velfærdsteknologi kan skaleres i ældreplejen. Anbefalingerne skal være klar i midten af 2025, men Torben Klitmøller Hollmann er altså skeptisk i forhold til effekten.

“Jeg har været i gamet i mange år. Jeg ved godt, hvordan de ting fungerer. Spørgsmålet er, om det, når det har været igennem den ministerielle maskine, kommer ud og ændrer verden. Jeg tvivler på, at de vil lade særligt vilde idéer gå igennem,” siger centerchefen.

Lov til at bruge penge

Torben Klitmøller Hollmann ser flere barrierer for, at partnerskabets anbefalinger kommer til at få betydning ude i kommunerne.

Første barriere er serviceloftet. Kommunerne har en ramme for, hvor mange penge de samlet må bruge på velfærdsudgifter. Vælger Næstved Kommune at investere i velfærdsteknologi, betyder det, at kommunen skal spare på andre områder inden for velfærdsydelser.

“Det er klart, at jeg ikke kan investere voldsomt i velfærdsteknologi, for så skal jeg holde igen med plejen til de ældre,” siger Torben Klitmøller Hollmann.

Centerchefen foreslår derfor, at penge til velfærdsteknologi går udenom serviceloftet.

“Jeg siger ikke, at jeg skal have flere penge – jeg vil bare gerne have lov til at bruge dem, jeg har,” siger han.

Mere albuerum

En anden barriere handler om albuerum for kommuner, der satser på velfærdsteknologi.

“Spørgsmålet er, om man skal finde de store, forkromede løsninger et centralt sted, eller lade dem, der ejer problemerne, løse det – og give dem noget albuerum,” siger Torben Klitmøller Hollmann.

Centerchefen foreslår at sætte kommuner fri fra statslige regler, når det gælder velfærdsteknologi.

“Det er ikke fordi, vi vil sælge folks data og ignorere GDPR, men sund fornuft tæller også. Der er for eksempel nogle vanvittige udbudsregler af og til, som kan trække det hele i langdrag,” siger han.

Danmark er “en sandkasse”

Torben Klitmøller Hollmann mener også, at kommunerne skal gøre mere for at sikre gode rammer for firmaerne bag velfærdsteknologi.

“Det er svært at komme med nye løsninger i Danmark og vækste på dem. Vi må acceptere, at Danmark er et lille land – vi er en sandkasse, hvor vi kan lege med og udvikle løsningerne, så de kan komme ud i den store verden. De forhold skal vi sikre,” siger centerchefen og fortsætter:

“Hvordan kan vi nurse firmaerne langt mere? Vi ved jo ikke, om det er den næste Novo Nordisk, der måske gemmer sig der.”

Han peger på mere risikokapital, mere frihed til at lave mere usikre investeringer og lån til implementering for firmaerne. Sidstnævnte skal især skabe bedre vilkår for startup-virksomheder.

“Så bliver det ikke kun de store firmaer, der løber med det hele. Når du først er stor på det danske marked, bliver din innovative tænkning nemlig mindre og mindre,” siger Torben Klitmøller Hollmann.

Anderledes optimisme

Kommunernes Landsforening har udpeget fire kommuner, som deltager i partnerskabet sammen med en række andre organisationer og virksomheder. Udover Næstved, deltager blandt andet også Aarhus Kommune.

Spørger man Ivan Kjær Lauridsen, chef for velfærdsteknologi i Aarhus Kommune, er der anderledes optimisme at spore på vegne af partnerskabet for velfærdsteknologi.

“Jeg tror, at viden om velfærdsteknologiens muligheder vil blive mere udbredt, og at der vil blive taget yderligere initiativer i forhold til, hvordan man uddanner kommende medarbejdere i anvendelsen af velfærdsteknologi,” siger han til NB-Ældre.

Det hænger sammen med den demografiske klemme, siger Ivan Kjær Lauridsen.

“Vi ser, at flere kommuner har besvær med at rekruttere tilstrækkeligt med medarbejdere. Hvis vi vil bevare ældreplejen, er der nødt til at skulle ske noget. Det oplever jeg, at der er forståelse for i partnerskabet,” siger han og fortsætter:

“Anbefalingerne skal selvfølgelig have deres ophæng i virkeligheden og blive opfattet som konkrete løsninger på en konkret virkelighed. Sker det, tror jeg, at anbefalingerne vil kunne skabe en forskel og være et politisk værktøj.”

Ingen af de to deltagere vil dog komme nærmere ind på, hvilke anbefalinger der foreløbig er kastet op i luften i partnerskabet, da de stadig arbejder på dem.