Fem nye forebyggelsestiltag står til at komme i spil i Køge Kommune, når der med ældrereformen i højere grad bliver metodefrihed til, hvordan kommunerne vil forebygge, og kravet om forebyggende hjemmebesøg bortfalder. Tiltag, som kan inspirere andre kommuner, som skal i gang med samme opgave.

Det fortæller Camilla Meyer, ældre- og sundhedschef i Køge Kommune, til NB-Ældre.

“Vi moderniserer og tilpasser forebyggelsesindsatsen til tiden. Jeg tror, tiden er løbet fra de forebyggende, opsøgende hjemmebesøg. Vi går fra at lave screeninger, hvor alle borgere uanset hvad får samme tilbud, til at tilpasse indsatsen til borgergrupper, der har særlige behov,” siger Camilla Meyer.

De fem målrettede indsatser, som Køge Kommune barsler med ved overgangen til den nye ældrelov, er:

1. En opsøgende indsats hos nylige enker og enkemænd

Ved hjælp af datasystemet SABA vil sundhedscenteret løbende holde øje med ældre borgere, der bliver enker og enkemænd, og tilbyde dem opsøgende forebyggelse.

“Vi ved, at nylige enker og enkemænd kan være særligt udsatte i forhold til ensomhed. Her er det en stor fordel, at man møder nogen i sit lokalområde, som man kan få et fællesskab sammen med,” siger Camilla Meyer.

2. Sociale henvisninger

I denne indsats samarbejder sundhedscenteret med andre aktører i sundhedsvæsenet, særligt læger i almen praksis, som henviser til sundhedscenteret med henblik på forebyggende indsatser.

“På den måde har vi nogle henvisningsmuligheder, som er bedre end dem, vi har i dag. Vi tydeliggør overfor vores samarbejdspartnere, der møder borgere i forbindelse med bestemte udfordringer, at de kan henvise til os i forbindelse med andre forebyggelsesområder,” siger Camilla Meyer.

3. Bekymringshenvendelser

Borgere kan sende bekymringshenvendelser på vegne af ældre borgere, der har behov for forebyggende indsatser. Det kræver samtykke fra den pågældende borger.

“Det får vi sat mere i system,” tilføjer Camilla Meyer.

4. Satellitfunktioner i udsatte boligområder

I samarbejde med boligselskaber vil sundhedscenteret opsætte mulighed for samtaler, holdtilbud og brobygning til foreningstilbud.

“Det kan for eksempel være boligsociale indsatser, hvor vi sammen med boligselskaber samarbejder i boligområder, hvor der kan være særlige udfordringer for en periode,” siger Camilla Meyer.

5. Indsats ved afslag på visitation

Borgere, der får afslag på bestemte typer hjælp, fordi de ikke er del af målgruppen, kan henvises til sundhedscenteret, der kan hjælpe med at sætte andre typer hjælp i værk.

“Vi vil øge systematikken omkring, hvordan visitatorer kan henvise mere direkte til os og have et større indblik i, hvilke muligheder der er,” siger Camilla Meyer.

Skønne, spildte kræfter

Før indsatserne kan træde i kraft, skal de igennem en politisk behandling. For tiden er bunken af sager, der relaterer sig til ældrereformen, stor.

“Vi skal præsentere oplægget med de fem indsatser for politikerne inden længe, og så er det op til dem at beslutte, om de bakker op om det,” fortæller Camilla Meyer.

Spørger man ældre- og sundhedschefen, stemmer de fem indsatser godt overens med intentionerne bag ældreloven.

“Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke er alle borgere, der har taget imod forebyggende, opsøgende hjemmebesøg. Det har i princippet været skønne, spildte kræfter. Det ligger i ældrereformen, at vi i højere grad adresserer og prioriterer særlige behov. Der er nogle, der har mere behov end andre, og det er dem, vi prioriterer midlerne til,” siger Camilla Meyer.

Håb om mere sundhed

Også ældrereformens mål om tættere samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund bliver ifølge Camilla Meyer adresseret i de fem indsatser.

“Omdrejningspunktet er at tage udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov, men også at knytte an til tilbud, der er tæt på borgerne i civilsamfundet, siger Camilla Meyer og fortsætter:

“Det betyder, at vi har stort fokus på, hvilke tilbud der er. Derfor bruger vi ret meget energi på at samle viden om aktiviteter for ældre, så vi hele tiden har en opdateret vejledning til tilbud for ældre.”

Adspurgt om, hvorvidt omlægningen af forebyggelsesarbejdet fra opsøgende hjemmebesøg til mere målrettede indsatser er udtryk for en op- eller nedprioritering, svarer ældre- og sundhedschefen, at det ikke er en spareøvelse.

“Opdraget er ikke, at det skal være en spareøvelse, men der skal heller ikke være opdrift. Vi tager det, vi har gjort hidtil og moderniserer det, så vi forhåbentlig får mere sundhed ud af det på den lange bane,” siger Camilla Meyer.