Med under fire måneder til, at helhedsplejen skal træde i kraft, har kommunerne endnu ikke modtaget den vejledning fra Ældreministeriet, som skal komme med eksempler på, hvordan de nye forløbspakker til helhedsplejen kan se ud. Derfor er flere kommuner gået i gang på egen hånd.

“I forhold til vores proces, så kommer vejledningen på bagkant, fordi vi skal være færdige både i forhold til vores egen organisation, men også i forhold til de private leverandører,” siger Kitt Lysén Pedersen, chef for Sundhed og Ældre i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Ældreloven træder i kraft 1. juli, og der skal kommunerne være klar med få rummelige forløbspakker, som nye ældre borgere skal visiteres til. For at blive klar kræver det ifølge Kitt Lysén Pedersen, at man først får bestemt, hvad de enkelte forløb skal indeholde. Det skal derefter godkendes politisk. Og derefter skal der laves udregninger på, hvordan økonomien skal hænge sammen, hvilket også skal politisk godkendes.

“Tiden er virkelig en udfordring, så det bliver en version et, som vi kommer til at starte med,” siger ældrechefen.

Kombinerer to tilgange

Ifølge Kitt Lysén Pedersen er der generelt tre måder at tilgå forløbene udfra. Man kan styre ud fra tid, opgaver eller funktionsniveau. I Faaborg-Midtfyn Kommuner har de valgt en kombination af opgaver og tid.

De har lagt op til fem forløb. Det ene forløb indeholder kun rengøring, fordi kommunen har en del borgere, som kun får rengøring, forklarer ældrechefen. De fire andre forløb vil både kunne indeholde praktisk hjælp, personlig pleje og genoptræning.

“Vi ser forløbene afgrænset med en administrativ tid. Borgerne får tildelt forløbet, mens styringen bliver på tid for leverandørerne, både de kommunale og private. Når man har brugt tiden i forløbet, og borgeren stadig har brug for mere tid eller mindre tid, så skal man skifte forløb,” forklarer Kitt Lysén Pedersen.

Men hun pointerer, at der i tidstildelen er en fleksibilitet for borgerne og medarbejderne.

“Hvis borgerens behov ændrer sig, så kan borgeren i samarbejde med medarbejderen justere hjælpen inden for forløbet, indtil man når hertil, hvor man har brugt hele tiden,” siger ældrechefen.

Derfor droppet funktionsniveau

Nogle kommuner har valgt at tilgå forløbene efter funktionsniveau. De vil derfor kigge på, hvad det er for et funktionsniveau borgeren er på, hvor meget kan borgeren klare selv, hvor god er man til at komme rundt, hvad er ens mentale tilstand, og så placerer man et forløb efter det.

“Vi har drøftet, om man skulle gøre det på funktionsniveau. Men nogle gange har vi borgere, som har en ægtefælle, som hjælper med rigtig mange ting, så er det ikke nødvendigvis borgerens funktionsniveau, men mere behovet for hjælp, som kommer til at være afgørende,” siger Kitt Lysén Pedersen og uddyber:

“Vi kan godt have en ægtefælle, som hjælper sin demente kone med rigtig mange ting. Så selv om konen har et forholdsvis lavt funktionsniveau, så kan det godt være, at hjælpen ikke behøver at være så omfattende, fordi manden kompenserer for det.”