"Jeg synes ikke, at ministeren spiller kommunerne gode eller skaber de nødvendige forudsætninger for vores succes."

Sådan lyder kritikken fra Yelva Bjørnholdt Jensen, direktør for Social og Sundhed i Holstebro Kommune, mens implementeringen af ældrereformen forberedes.

Hun mener, at der er rigtig meget godt i ældrereformen. Intentionerne er gode, men det er ifølge hende "brandærgerligt", at kommunerne skal være klar midt i en sommerferie uden it-understøttelse og mulighed for ordentlig forberedelse.

1. juli træder den nye ældrelov i kraft. Det betyder, at kommunerne skal være klar til at implementere helhedspleje, faste teams og de øvrige elementer af loven. Samtidig bliver Fælles Sprog 3 - der hvor kommunerne dokumenterer på sundheds- og ældreområdet - en central del af implementeringen. Det skal tilpasses ældreloven, og i den forbindelse skal IT-systemerne også opdateres.

Ifølge direktøren er den seneste melding, at det først bliver klar 1. juni – kun én måned før den nye ældrelov træder i kraft.

"Det er urealistisk at få det hele på plads og oplære medarbejderne på så kort tid," siger Yelva Bjørnholdt Jensen og spørger: "Hvordan skal vi dokumentere forløbene, indberette til Danmarks Statistik og forberede en leverandør, når vi ikke har tid til at lære medarbejderne det nødvendige sprog?"

Jakob Bigum Lundberg, formand for Kommunale Velfærdschefer, deler hendes bekymring og understreger:

"Den korte frist til implementering er ikke realistisk. Og den betyder, at alt ikke vil være på plads fra juli i år. Hverken for kommunerne, de private leverandører eller IT. Det finder vi nok ud af i fællesskab. Det vigtigste er, at især kommunerne og ministeren får budskabet ud til borgerne, så de ikke bliver skuffede fra start."

Urealistisk tidsramme

Yelva Bjørnholdt Jensen understreger, at det er afgørende at få styr på, hvordan tingene registreres i omsorgssystemet, hvor alt bliver dokumenteret, og kommunikationen mellem faggrupper, vagtlæger, visitation og leverandører foregår.

"Jeg har 900 medarbejdere på området og en leverandør med omkring 100 ansatte. De skal alle vide, hvor tingene ligger, hvordan de skal registrere dem, og hvordan de skal læse informationerne – og så har jeg kun én måned til at forberede det hele. Det kan jeg simpelthen ikke nå," siger Yelva Bjørnholdt Jensen.

Et andet problem er, at den faglige afgrænsning af sygeplejen stadig ikke er på plads.

Det betyder, at Yelva Bjørnholdt Jensen ikke ved, hvad hun skal bede de private leverandører om at varetage, og derfor kan hun ikke beskrive opgaven, som i øvrigt skal beskrives i Fælles Sprog 3.

Hvad kommer det til at betyde?

"Vi kommer til at lave nogle tillempede løsninger i en overgangsperiode, hvor vi gør vores bedste for at komme i mål i forhold til lovens intentioner. Men det kommer ikke til at opfylde loven til punkt og prikke."

Hvilke konsekvenser får det?

"Vi har fået nyt tilsyn, så det kommer an på, hvordan de vil se på det. Men jeg kan simpelthen ikke se, hvordan vi skal gøre det anderledes. Vi vil rigtig gerne, men vi har ikke fået de bedste muligheder for at lykkes."

Største gave

Samtidig, påpeger Yelva Bjørnholdt Jensen, kan den hurtige implementering gøre det sværere at fastholde medarbejderne, især de yngre, som ifølge hende er mest tilbøjelige til at forlade faget.

"Når systemerne ændres, og der opstår usikkerhed, ser vi flere forlade sektoren. Vi har allerede udfordringer med at rekruttere, og det bliver kun værre, hvis vi ikke klæder medarbejderne ordentligt på. Det er simpelthen så ærgerligt," siger hun.

Yelva Bjørnholdt Jensen ville ikke tøve med at sige ja, hvis hun kunne få mere tid.

"Det ville være den største gave, jeg kunne få, hvis de ville give os til 1. december," siger hun og tilføjer:

"Jeg ville kunne lave en meget, meget bedre proces for alle mine medarbejdere. Jeg kunne skabe en langt højere grad af involvering og betrygge dem i, at de sagtens kan klare alt det nye, der er på vej," siger hun.

Jakob Bigum Lundberg mener, at kommunerne er i fuld gang og nok skal få det hele til at fungere. Men det er ikke sikkert, at alle tandhjul kører som smurt fra 1. juli.

"Vi skal jo have en succes ud af reformen – og ikke frustrationer," siger han.