Af Ulrik Johansen, direktør for Social og Sundhed, Favrskov Kommune

Vores ældre medborgeres hjem er ofte – meget ofte – blevet gjort synonymt med en banegård i den offentlige debat. Hele processen med en reform af ældreområdet blev sat i gang med ønsket om at gøre op med denne banegård. Og i forbindelse med Folketingets behandling af ældreloven erklærede ministeren og partierne bag ældrereformen med tilfredshed, at det nu var slut med den store trafik i hjemmet.

Parallelt hermed præsenteres sundhedsreformen, hvori der introduceres nye hjemmebehandlingsteams. Men risikerer vi med sundhedsreformen, at banegården genoplives stik mod de politiske intentioner i ældreloven?

Om man kan lide banegårdsmetaforen eller ej, så kan de fleste nok være enige om, at kontinuitet og genkendelighed er en kvalitet, når vi i hjemmeplejen kommer for at yde en vigtig hjælp og støtte i hverdagen. Derfor er de grundlæggende værdier i ældrereformen med blandt andet organiseringen i faste teams (eller lignende tværfaglige fællesskaber) samt helhedsplejen i pleje- og omsorgsforløb også en rigtig god idé.

Jeg er sikker på, at kommunerne landet over finder nogle rigtig gode modeller for at realisere dette, og som passer til det ældreliv, der ønskes lokalt.

Forebyggelse af indlæggelser

Med organiseringen i faste teams har vi erfaring for, at medarbejderne kan skabe en mere helhedsorienteret og tværfaglig indsats, hvor såvel hjælpere, assistenter og sygeplejersker får mulighed for at yde en langt bedre hjælp til den enkelte.

En hjælp og støtte, der på baggrund af sparring på tværs og tæt koordinering sikrer en højere grad af kontinuitet i hjælpen – henover døgnet og henover ugen.

Dertil kommer den lidt mere ”usynlige” kontinuitet, som opstår gennem samtaler og observationer, som for eksempel hjemmeplejen kan gøre sig i hjemmet og dele med sygeplejen. Denne kontinuitet og tværfaglige sparring er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, forebygger indlæggelser, fordi vores hjemmepleje er blevet klædt bedre på til at arbejde med tidlig opsporing gennem den tværfaglige tilgang.

Samtidig får vores sygepleje et bedre fundament for deres indsats. Såvel fagligt som for den ældre borgers oplevelse af støtten i hjemmet er det således en stor gevinst med et tæt samarbejde mellem hjemmeplejen og sygeplejen.

Risiko for utilsigtet sporskifte

Med sundhedsreformen skal akutsygeplejen som bekendt overdrages til regionerne, og over de kommende måneder skal der i Sundhedsstyrelsen ske en nærmere afgrænsning af de opgaver, som præcis skal overdrages. Dette arbejde kan få stor betydning for, om de gode udviklinger, der er igangsat i forhold til kontinuitet og forebyggelse af indlæggelser, fastholdes eller kompromitteres.

Implementeringen af sundhedsreformen må ikke blive et kontraproduktivt og utilsigtet sporskifte. Det er der en potentiel risiko for med overdragelsen af opgaven med akutsygeplejen til regionerne.

Mit håb er, med afsæt i hensynet til såvel borgeren som den faglige indsats, at de opgaver, der defineres som akutsygepleje, bliver defineret snævert – enten i forhold til opgaver eller målgrupper.

I forhold til kvalitetsstandarden for kommunale akutfunktioner vil en flytning af akutsygeplejen en bloc medføre, at en stor del af den nuværende kommunale sygepleje ændres. Dette skyldes, at mange af opgaverne allerede varetages af den kommunale almensygepleje, netop for at sikre kontinuitet i indsatsen. For eksempel kan opgaver som kateteranlæggelse og -pleje nævnes.

Hvis disse opgaver overgår til et regionalt hjemmebehandlingsteam, vil det resultere i et fald i kontinuiteten og uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne. Ressourcerne bør bruges på rette tid og sted.

Unødvendige indlæggelser

Den kommunale almensygepleje er allerede oplært i at håndtere langt de fleste opgaver, som fremgår af kvalitetsstandarden. En flytning af opgaverne vil ikke blot reducere variationen og kompleksiteten i sygeplejerskernes arbejdsopgaver, men også gøre det vanskeligere at rekruttere og fastholde kvalificeret personale.

Med flytning af en væsentlig andel af opgaverne inden for akutsygeplejen reduceres også muligheden for den løbende interne sparring, indhentning af second opinion på problemstillinger og intern kompetenceudvikling.

Jeg kunne derfor håbe på, at opgavefokus hos de nye hjemmebehandlingsteams bliver på akut opstået sygdom hos borgere, som endnu ikke er kendte i den kommunale sygepleje. På den måde vil såvel den kommunale sygepleje og de nye hjemmebehandlingsteams indgå i indsatsen for at undgå unødige indlæggelser.

Lad os ikke skylle barnet ud med badevandet, men sikre fundamentet for kontinuiteten og det genkendelige.