Kommunerne arbejder på højtryk for at blive klar til den nye Ældrelov, der træder i kraft 1. juli.

Kommunerne arbejder på højtryk for at blive klar til den nye Ældrelov, der træder i kraft 1. juli. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ældreministeriet: Vi støtter kommunerne i at nå ældrereformen til tiden

Ældreministeriet forsikrer om intens indsats for at overholde tidsplanen med ældreloven, mens eksperter og kommuner advarer om urealistiske deadlines og manglende forberedelse.

Udgivet: 25/02/2025

Anders Rytoft

Journalist

Del artiklen:

Ministeriet forsikrer, at de arbejder intenst for at understøtte kommunerne i processen med ældreloven og sikre en glidende overgang frem mod lovens ikrafttræden den 1. juli 2025.

Det oplyser Kirsten Hansen, afdelingschef i Ældreministeriet, i en skriftlig kommentar til NB-Ælde.

"Vi er fra ministeriets side naturligvis meget optaget af, at den politiske aftale om ældrereformen bliver implementeret i rette tid i kommunerne. Derfor er vi i tæt dialog med de aktører, der skal gøre reformen til virkelighed, og vi gør alt, hvad vi kan for at understøtte udrulningen af reformen," skriver hun.

Udmeldingen kommer i kølvandet på udtalelser fra professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, Bent Greve, der kalder det uheldigt at træffe beslutninger om at igangsætte noget uden at overveje, om det kan nås til tiden. Flere ældredirektører har også kritiseret tidsplanen som urealistisk, særligt med henvisning til manglende IT-understøttelse og begrænset tid til oplæring af medarbejdere.

Fik du læst?

Forsker: Hastværk giver kommuner for lidt tid til ældrelov

For at imødekomme kommunernes udfordringer er ministeriet - ifølge afdelingschefen - i fuld gang med at udarbejde både bekendtgørelser og omfangsrigt vejledningsmateriale.

Det forventes færdigt i foråret, oplyses Kirsten Hansen, dog uden at angive en præcis tidsplan.

Hun fremhæver, at Ældreministeriet denne gang lægger særlig vægt på tæt samarbejde med centrale aktører som Kommunernes Landsforening (KL) og partnerskaber som 'Sammen om ældreplejen'.

Ifølge Kirsten Hansen er dette en ny tilgang til reformimplementering:

"Vi læner os ind i reformimplementeringen på en anden måde, end man har gjort tidligere."

Fik du læst?

Ældredirektør kritiserer "urealistisk" tidsramme for ældreloven

Sidst opdateret: 24/02/2025 - 18:31

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]