
Det er afgørende at arbejde systematisk med at forebygge de belastninger, som kan føre til omsorgstræthed og forråelse, mener Kirsten Groth Willesen, chefkonsulent og programleder for Demensrejseholdet - Foto: Sundhedsstyrelsen
Sådan forebygger kommunerne forråelse og omsorgstræthed
Kommunerne kan styrke omsorgen og forebygge forråelse og omsorgstræthed i ældreplejen med fire konkrete råd fra Demensrejseholdet.
Udgivet: 25/02/2025
Omsorgstræthed og forråelse er stigende udfordringer i ældreplejen – problemer, der ikke blot slider på medarbejdernes trivsel, men også forringer borgernes livskvalitet. Så hvordan kan kommunerne vende udviklingen?
NB-Ældre har talt med Kirsten Groth Willesen, chefkonsulent og programleder for Demensrejseholdet, om konkrete løsninger til at styrke omsorgen i ældreplejen.
Som led i ældrereformen har Demensrejseholdet modtaget 30 millioner kroner til et nyt initiativ, der skal styrke indsatsen mod omsorgstræthed og forråelse i ældreplejen. Antallet af danskere med demens stiger, og det lægger et voksende pres på medarbejderne i sektoren. For at imødekomme de stigende krav vil Demensrejseholdet, under Sundhedsstyrelsen, udvikle og implementere nye læringsforløb fra 2025 til 2027, der skal klæde plejepersonalet bedre på til hverdagens udfordringer.
Kirsten Groth Willesen peger på fire centrale råd til kommunerne i arbejdet med at forebygge forråelse og omsorgstræthed.
1. Vær bevidst om risikoen
Det første og måske vigtigste råd fra Kirsten Groth Willesen er at anerkende, at forråelse kan opstå alle steder – selv dér, hvor man tror, at kulturen er sund og velfungerende. Hun advarer mod den blinde vinkel, der kan opstå, hvis man ikke tror, at det kan ske i ens egen organisation.
"Det er en risiko, der altid lurer, og den skal man være opmærksom på. I det øjeblik man lukker øjne og ører og tænker: 'Det kunne aldrig ske her', så har man allerede mistet evnen til at reagere, når de første tegn viser sig," forklarer Kirsten Groth Willesen.
Hun peger på, hvordan sager som TV 2’s afsløringer – herunder den velkendte Else-sag – har sat ekstra fokus på problemstillingen. Under besøg med Demensrejseholdet oplevede hun flere steder, hvor medarbejderne udtrykte glæde over initiativet, men samtidig sagde: 'Det kunne aldrig ske hos os, for her har vi det så godt.' For Kirsten Groth Willesen er den slags udtalelser et klart faresignal, hvis man ikke anerkender, at forråelse altid kan opstå.
2. Hold øje med sproget
Et andet centralt fokusområde er sproget. De første tegn på både omsorgstræthed og forråelse viser sig ofte i den måde, man taler – både med borgerne og om borgerne.
"Det kunne være interessant at se på, hvordan borgerne omtales på alle niveauer – fra forvaltningen og helt ud i selve mødet med borgeren. Hvilket sprog bruger vi? For sproget har en direkte betydning for de handlinger, vi udfører," forklarer Kirsten Groth Willesen.
Det kan starte i det små. Måske bruges der sarkastiske vendinger eller nedladende bemærkninger i pauserummet – udtryk, der måske opstår som en ventil for frustrationer, men som samtidig kan være et tegn på begyndende forråelse og omsorgstræthed.
3. Lyt til medarbejderne
Det tredje råd handler om at lytte:
"Jeg ville lytte til medarbejderne og lederne – altså rigtigt lytte til dem. Spørge dem, hvordan de egentlig går og har det. Om der er noget, man kunne gøre anderledes, og hvordan man bedst kan støtte dem," siger Kirsten Groth Willesen.
4. Skab psykologisk tryghed
Det sidste råd fra Kirsten Groth Willesen handler om at opbygge psykologisk tryghed i organisationen – en kultur, hvor det er muligt at dele tanker og bekymringer uden frygt for negative konsekvenser.
"Det er vigtigt at understrege, at det gælder alle led i organisationen. Hvordan kan man – fra kommunens side, fra ældrechefens side, fra kommunaldirektørens side – understøtte psykologisk tryghed hele vejen ned i organisationen?" spørger hun.
Kirsten Groth Willesen fremhæver vigtigheden af at have sikre rum.
"Psykologisk tryghed handler om at have et sted, hvor medarbejderne kan gå hen for at dele deres bekymringer, følelser eller belastninger, uden at det bliver brugt imod dem. Det er en vigtig forebyggende faktor mod omsorgstræthed og forråelse," siger hun.
Direkte sammenhæng
Demensrejseholdets kommende læringsforløb vil fokusere netop på disse områder – hvordan man som kommune og arbejdsplads kan skabe en kultur, der forebygger forråelse og omsorgstræthed:
"Når medarbejderne trives, trives borgerne også. Der er en direkte sammenhæng mellem medarbejdernes arbejdsglæde og kvaliteten af plejen. Derfor er det afgørende, at vi arbejder systematisk med at forebygge de belastninger, som kan føre til omsorgstræthed og forråelse," siger Kirsten Groth Willesen.
Kommuner og private leverandører kan ansøge om at deltage i forløbet til og med 17. marts.
Demensrejseholdet
Demensrejseholdet åbnede i 2015. Rejseholdet afvikler praksisnære læringsforløb for alle medarbejdere herunder ledere, demenskoordinatorer og sygeplejersker på de deltagende plejecentre og hjemmeplejeenheder.
I perioden frem til 2019 deltog i alt 22 kommuner i de praksisnære kompetence- og organisationsudviklingsforløb. Herefter fulgte demensrejseholdsforløb med skærpet fokus på arbejdet med forebyggelse, behandling og seponering af antipsykotisk medicin, som har kørt siden 2021 og fortsætter frem til 2026.
Kilde: Ældreministeriet
Sidst opdateret: 25/02/2025 - 06:39










































