Kort før Kommunalpolitisk Topmøde 2025, som blev afholdt i weekenden, pegede mange kommunalpolitikere på ældreområdet som en af de vigtigste dagsordener for økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen.

Det viser en rundspørge blandt 645 byrådsmedlemmer fra hele landet, foretaget af NB-Økonomi og NB-Ældre.

Her fremhæver 37,6 procent ældreområdet som én af deres tre topprioriteter – kun overgået af det specialiserede socialområde (61,8 procent) og folkeskolen (44,8 procent). (Det bliver mere end 100 procent fordi man har kunnet vælge tre emner, red.)

Udfordringerne på ældreområdet er, at den demografiske udvikling betyder, flere kommuner oplever et stigende pres på hjemmeplejen, plejehjemspladser og sundhedstilbud. Mange politikere ønsker derfor, at KL sikrer bedre økonomiske rammer for fremtidens ældrepleje.

Selv om socialområdet fortsat er den største bekymring på tværs af partierne, og folkeskolen også fylder meget, viser rundspørgen, at ældreområdet er den tredje højeste prioritet.

Grøn omstilling nævnes af 35,5 procent og ligger lige under ældreområdet.

Økonomiforhandlingerne kan blive præget af bredere dagsorden

Flere kommuner har oplevet kraftigt voksende udgifter til både handicapområdet, anbringelser af børn og unge samt socialpsykiatrien. Det skaber et betydeligt økonomisk pres på de kommunale budgetter og betyder ofte, at andre velfærdsområder - herunder ældreområdet - må holde for, når kommunerne skal finde penge til socialområdet.

Siden 2018 er udgifterne på det specialiserede socialområde steget markant, og kommunerne har med begrænset held efterspurgt flere midler og bedre styringsværktøjer.

I økonomiaftalen for 2022 besluttede regeringen og KL at nedsætte et ekspertudvalg, også kaldet Tranæs-udvalget, for at sikre en mere bæredygtig økonomisk og faglig udvikling på området.

Ved økonomiaftalen for 2024 og 2025 har KL og regeringen aftalt at gennemføre flere af forslagene.

Mens socialområdet fortsat er hovedprioriteten for både borgmestre og byrådsmedlemmer, tyder rundspørgen på, at de kommende økonomiforhandlinger kan få en bredere dagsorden. Der er en voksende bevidsthed om, at kommunernes økonomiske udfordringer ikke kun handler om serviceudgifter, men også om at have råderum til nødvendige investeringer og grøn omstilling.

Med byrådsmedlemmer og en borgmesterskare, der både efterlyser handling på socialområdet og kræver bedre muligheder for at bygge og investere, så bliver det som altid en kompliceret økonomiforhandling, hvor utroligt mange interesser skal balanceres.