
Ældreminister Mette Kierkgaard (M) fastholder, at ældreloven træder i kraft som planlagt, trods kritik fra kommuner om, at tidsrammen er urealistisk. - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix
Efter kritik af ældrelovens tidsplan: Nu reagerer ældreministeren
Ministeren bryder to ugers tavshed – men uden at tilbyde udsættelse eller konkrete løsninger på de udfordringer, som blandt andet Yelva Bjørnholdt Jensen, ældredirektør i Holstebro Kommune, har rejst.
Udgivet: 06/02/2025
Ældreminister Mette Kierkgaard (M) afviser kategorisk en forlængelse af tidsfristen til, hvornår ældreloven skal træde i kraft.
“Det kommer vi ikke til at ændre på, og dér har jeg en forventning om, at de enkelte kommuner og private leverandører arbejder målrettet med at indfri de politiske ambitioner, vi sammen har sat i aftalekredsen,” skriver ministeren i et svar til NB-Ældre.
For to uger siden påpegede Yelva Bjørnholdt Jensen, direktør for Social og Sundhed i Holstebro Kommune, og Jakob Bigum Lundberg, formand for Kommunale Velfærdschefer, i NB-Ældre, at kommuner, private leverandører og IT-systemer ikke når at komme på plads, inden ældreloven træder i kraft 1. juli. NB-Ældre har derfor bedt ministeren om et interview om, hvordan hun vil håndtere de udfordringer, der peges på. Hun har valgt at svare skriftligt.
På spørgsmålet om, hvilke tiltag ministeriet vil iværksætte for at støtte kommunerne i processen med implementeringen, fremhæver Mette Kierkgaard samarbejdet med KL og reformpartnerskaber, men giver ingen konkrete svar på, hvordan kommunerne skal håndtere udfordringerne i praksis.
Hun skriver, at hun er “utrolig optaget af, hvordan vi får ældrereformen til at virke” og understreger, at ministeriet “læner sig ind i implementeringen”.
En af de store bekymringer har været, at opdateringen af IT-systemerne og Fælles Sprog 3, som skal understøtte reformen, ikke er klar. NB-Ældre har spurgt ministeren direkte, hvordan det sikres, at det bliver klar i tide, så kommunerne kan nå at forberede sig. Ministeren nævner teknologi og data som fokusområder, men giver ikke et konkret svar.
Må udvikle sig undervejs
Det samme gør sig gældende for spørgsmålet om medarbejderoplæring: Hvad gør ministeriet for at sikre, at medarbejderne er ordentligt klædt på til reformen? Her svarer ministeren ikke direkte, men understreger i stedet, at kommunerne og leverandørerne skal udvikle sig løbende:
“For mig handler det om, at kommunerne og private leverandører løbende udvikler og lærer undervejs i implementeringen af reformen på en anden måde, end man har gjort tidligere,” skriver hun.
NB-Ældre har også spurgt Mette Kierkgaard, hvilke konsekvenser ministeren ser for sig, hvis kommunerne ikke når at implementere loven fuldt ud pr. 1. juli. Ministeren forholder sig dog ikke direkte til mulige sanktioner eller konsekvenser.
Hun understreger i stedet, at reformen er en proces, hvor aktører må udvikle sig undervejs, men giver ikke svar på, hvordan man vil håndtere situationen, hvis kommunerne ikke lever op til kravene i tide.
Her er hele svaret fra ældreministeren
”Jeg er som ældreminister utrolig optaget af, hvordan vi får ældrereformen til at virke, og hvad vi kan gøre fra statslig side for at understøtte kommunerne og alle øvrige aktører i udrulningen.
Derfor læner vi os fra ministeriets side også ind i implementeringen af reformen på en anden måde, end man har gjort tidligere. Det gør vi bl.a. ved et tæt implementeringssamarbejde med KL, med aktørerne i Sammen om ældreplejen og i de øvrige reformpartnerskaber, vi har etableret, hvor vi eksempelvis både sætter fokus på teknologi, data, rekruttering og uddannelse. Blot for at nævne enkelte eksempler.
For mig handler det om, at kommunerne og private leverandører løbende udvikler og lærer undervejs i implementeringen af reformen på en anden måde, end man har gjort tidligere. Derfor hører jeg også meget gerne fra dem, som oplever udfordringer. Det er ikke et succeskriterie for mig, at der er stille om implementeringen, snarere tværtimod.
Der er naturligvis også ting på både kommunernes, private leverandørers og ministeriets side af bordet, hvor der skal leveres 1. juli. Det gælder for eksempel de rammer og strukturer, der er nødvendige for helhedsplejen, herunder organisering i faste teams, samt at borgeren får et reelt frit valg. Det kommer vi ikke til at ændre på, og dér har jeg en forventning om, at de enkelte kommuner og private leverandører arbejder målrettet med at indfri de politiske ambitioner, vi sammen har sat i aftalekredsen.
Omvendt er der mange elementer, som vil tage tid at udvikle og optimere. At ændre kultur og indarbejde nye tværfaglige tankegange eller skabe et stærkt og tæt samspil med civilsamfundet. Det er for mig helt naturligt, fordi vi har at gøre med udvikling af nye samarbejder og kulturer. Det er tilkendegivet i den politiske aftale, at reformen tager tid at implementere og derfor evalueres efter både tre og fem år. For mig er det væsentlige, at alle aktører læner sig ind i reformen og forsøger at arbejde konstruktivt med. Så tror jeg på, at vi sammen nok skal kunne fylde asfalt i de huller, der måtte vise sig hen ad vejen.”
Sidst opdateret: 06/02/2025 - 10:02










































