Af Marlene Harpsøe, folketingsmedlem og formand for Omsorgs- og Sundhedsudvalget i Helsingør kommune, Danmarksdemokraterne

For nylig afholdt Folketingets Ældreudvalg en høring om de udsatte ældre – de ældre, der ikke alene kæmper med alderdommens udfordringer, men også med komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer. Det kan være psykiske lidelser, misbrug eller hjemløshed, der går hånd i hånd med kroniske sygdomme som KOL, diabetes og hjertesygdomme. Vi ser en trist udvikling, hvor flere ældre end tidligere ender på gaden, og det er en udfordring, vi som samfund må tage alvorligt.

Ældrelovens værdier om blandt andet værdighed, selvbestemmelse og kontinuitet gælder også for de mest udsatte ældre. Her er det vigtigt at sætte relationerne i centrum for alt, hvad man gør som omsorgs- og sundhedsperson, der er i berøring med den enkelte ældre.

Når ældreloven implementeres, er dette derfor også vigtigt at huske på fra et administrativt plan, så man ikke etablerer unødige benspænd for den helhedsorienterede pleje og omsorg.

Mere end pleje

Gennem mit tidligere arbejde i hjemmeplejen har jeg mødt mange forskellige mennesker. Det er netop de møder, der har gjort, at jeg holder så meget af faget. Som politiker på Christiansborg – langt fra dagligdagens virkelighed i ældreplejen – kan det være svært at forstå kompleksiteten i at sikre omsorg og støtte til den enkelte. Det afspejles desværre også i visse politiske udtalelser. Men vi må have tillid til, at alle i ældreplejen ønsker at gøre deres bedste for den enkelte – uanset hvem de er. Det er en kerneværdi, vi ikke må miste af syne.

En af de største aha-oplevelser, jeg havde i mit praktiske virke, var at opleve, hvordan sociale problemer og medicinske udfordringer hænger uløseligt sammen. Hvordan udsigten til hjemløshed kan forværre en kronisk sygdom. Hvordan alkoholmisbrug kan føre til fejlernæring, der igen forværrer KOL.

Den sociale kompleksitet kan være svær at mestre i praksis, så når man taler om helhedspleje og kontinuitet, så er det vigtigt at kunne have de rette kompetencer og den rette relation til den enkelte, hvis man skal opnå den værdighed, som alle – også de mest udsatte – ældre har krav på.

Værdighed set med forskellige øjne

Jeg håber, at både ældreloven og Ældreudvalgets høring om udsatte ældre kan være et startskud på at sikre flere kompetencer ude lokalt, der kan højne livskvaliteten for den enkelte.

For værdighed skal ikke kun sikres for Grete, den tidligere skolelærer, der bor i sit rækkehus med sin lille hund og ugentligt mødes med familiemedlemmer og gamle kolleger, og som kæmper med diabetes og nedsat syn. Den skal også gælde for Knud, den tidligere værftsarbejder, der har en konfliktfyldt relation til sine børn, og som starter dagen med en øl på bænken ved Brugsen, mens han lever med KOL og hjertesygdom.

Måske ser Knud og Grete også forskelligt på værdighed – og netop derfor skal vi sætte dem og deres behov i centrum.

Vi må også gentænke vores plejehjem. Der er brug for flere sociale plejehjem, hvor mennesker, der har levet et liv præget af udsathed, kan få en værdig alderdom. Steder, hvor der er højt til loftet, og hvor personalet har de rette kompetencer til at møde dem i øjenhøjde. For får vi dem væk fra gaden og ind i en bolig, eksempelvis på et plejehjem, så er de allerede lidt mindre udsatte.

Værdighed i ældreplejen må gælde for alle – uden undtagelse.