Fremover får regionerne ansvaret for akutsygepleje, forebyggelse og midlertidige pladser. Men opgaverne hænger tæt sammen med den kommunale sygepleje – og derfor kan kommunerne ikke bare se passivt til og sige: 'Det vedrører ikke os, hvordan de opgaver fungerer'.

Det forklarer Christian Harsløf, direktør for bl.a. sundhed og ældre i Kommunernes Landsforening.

Hans udtalelse kommer efter, at NB-Ældre har bragt en artikel, hvor Pia Kürstein Kjellberg, projektchef hos Vive, vurderer, at det vil være bedst, hvis kommunerne afgiver opgaverne til regionerne, da de allerede har rigeligt at håndtere med den almene sygepleje.

"Det er jeg ikke enig med hende i," siger Christian Harsløf.

Med sundhedsreformen overtager regionerne ansvaret for en række sundhedsopgaver, herunder akutsygepleje, patientrettet forebyggelse og hovedparten af de midlertidige pladser. Generelt er kommunerne ikke interesserede i at varetage specialiseret rehabilitering og avanceret genoptræning, men en rundspørge fra nærværende medie viser, at de har stor interesse i at drifte de øvrige opgaver - hvis de får mulighed for det gennem forhandlinger med regionerne.

Rundspørgen bekræfter det billede, Christian Harsløf selv har.

"Undersøgelsens resultater er forventelige. I mange sammenhænge giver det rigtig god mening, at det er kommunerne, der står for driften," siger han og tilføjer:

"Kommunerne har nu engang faciliteterne og ekspertisen i forhold til at levere de her tilbud. Og så er der ikke mindst sammenhængene med de øvrige kommunale opgaver, som kan være rigtig vigtige."

Reformens formål

Ifølge Christian Harsløf er der fare for centralisering, hvis kommunerne - ligesom Pia Kjellberg foreslår - afgiver samtlige opgaver til regionerne.

"Hvis kommunerne ikke læner sig godt og grundigt ind i opgaverne, er der risiko for, at vi får skabt en centraliseringsmaskine. Det var ikke det, der var meningen. Meningen var derimod, at vi skulle styrke de nære tilbud," siger han.

KL har tidligere kritiseret sundhedsreformen for at bevæge sig i en centralistisk retning, samtidig med et ønske om nærhed i sundhedstilbuddene. Et paradoks, som sundhedsrådene nu skal ud og løse, forklarer Christian Harsløf og understreger, at formålet med reformen har været at få tilbuddene ud i det nære, hvor kommunerne er tilstede.

Men hvis kommunerne skal stå for driften - og dermed modarbejde en potentiel centralisering - skal det ifølge Christian Harsløf foregå på gode vilkår, så opgaven kan løses på en måde, hvor kommunerne kan se sine borgere i øjnene og sige: 'Den opgave, vi har påtaget os her, tror vi på, at vi kan levere.'

"Det handler i høj grad om, at økonomien skal kunne bære opgaven. Det bliver centralt i arbejdet i sundhedsrådene: Hvordan prioriteres økonomien til de forskellige opgaver? Og kan de faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen, som i fremtiden vil definere indholdet af opgaverne, støttes af en tilstrækkelig økonomi, så man reelt kan lykkes med dem?" siger han.

Derfor er det afgørende, at dialogen i de enkelte sundhedsråd fungerer, så økonomien bliver prioriteret til de sundhedsrelaterede opgaver og ikke ender andre steder, mener Christian Harsløf.

Den politiske aftale om sundhedsreformen kræver, at regionen senest 1. april 2026 indgår aftaler med kommunerne om de sundhedsopgaver, de skal varetage fra 1. januar 2027. Fra 1. januar 2026 nedsættes sundhedsrådene, der skal forberede og beslutte, hvordan opgaverne løses – herunder de økonomiske vilkår.