Selv om regionerne får ansvaret for den patientrettede forebyggelse, ønsker mange ældredirektører at beholde driftsansvaret, viser en rundspørge foretaget af NB-Ældre til landets ældredirektører.

Til spørgsmålet om, hvorvidt ældredirektørerne forventer, at deres kommune gerne vil tilbyde at stå for driftsansvaret for den patientrettede forebyggelse, svarer 16 ud 26 deltagende helt eller delvist ja. De resterende ti ældredirektører er i tvivl.

Ældredirektørerne i Billund og Lemvig mener, at deres kommuner er bedre rustet end regionerne til at sikre varige resultater. Ifølge dem skyldes det, at den patientrettede forebyggelse ofte kobles med frivillige organisationer og foreningsliv, hvilket er muligt, fordi kommunen er tættere på borgerne.

Med patientrettet forebyggelse forstås målrettede indsatser, der understøtter personer med kroniske sygdomme gennem tidlige tiltag, der forbedrer egenomsorg og livskvalitet. Ifølge aftalen om sundhedsreformen overgår ansvaret for den patientrettede forebyggelse til regionerne for at skabe en mere effektiv indsats. Regionerne kan bedre samarbejde med sygehuse og praktiserende læger, hvilket muliggør tidlige og målrettede tiltag. Formålet er blandt andet at sikre økonomisk bæredygtighed og reducere behovet for hospitalsbehandling.

Pia Ulv Helleland, direktør for Social og Sundhed i Lemvig Kommune, forklarer, at kommunen har gode erfaringer med for eksempel KOL- og hjerteforløb.

"Vi leverer en rigtig god kvalitet, og borgerne er tilfredse med indsatsen. Det er en opgave, vi fik leveret for ganske få år siden, så det kan undre, at man vil rulle det tilbage, når opgaven bliver løst rigtig fint," siger Pia Ulv Hellemand.

Hun anerkender, at regionerne måske kan levere et mere ensartet tilbud, men advarer samtidig om, at borgerne risikerer at skulle rejse fra deres kommune for at få adgang til et mere centralt tilbud, hvis det centraliseres.

Ulighed i sundhed

Else Zippor, der er direktør for Voksne i Billund Kommune, deler samme bekymring.

"Der er nogle borgere, der har brug for et lille skub i den rigtige retning for at deltage i tilbuddet om patientrettet forebyggelse. Hvis de samtidig skal tage offentlig transport eller flextrafik 40 km for at komme til et tilbud, risikerer vi, at det kun er de ressourcestærke, som kommer afsted," siger hun og understreger, at der ikke er den store gevinst ved et regionalt tilbud af måske højere kvalitet, hvis borgerne ikke kan deltage.  

"De borgere, vi egentlig har fokus på i sundhedsreformen – for at mindske ulighed i sundhed – er dem, vi er bange for at tabe, da transport kræver flere ressourcer."

Udover bekymringen om ulighed i sundhed har Else Zippor også fokus på overgangen efter forløbene. Hun forklarer:

"En anden bekymring er, hvordan vi skaber en god overgang, når folk er færdige med deres forløb. Hvis tilbuddene ligger i en anden by, som Vejle eller Esbjerg, risikerer vi, at personalet ikke kender de lokale tilbud som Kulturskolens lungekor eller Ældresagens stolegymnastik, og så bliver det sværere at bygge bro til dem."

Else Zippor vil se tiden an, hvad angår sundhedsrådenes ønsker i forhold til at fremtidens tilbud.

"Mon ikke de også de vil være optaget af at sikre gode tilbud lokalt og dermed et stærkt og nært sundhedsvæsen?"

Hun understreger vigtigheden af, at personalet kender de lokale tilbud for at sikre en god overgang og opfølgning efter forløbene. Det samme gør Pia Ulv Helleland.

Direktøren for Social og Sundhed i Lemvig Kommune påpeger, at en forebyggende indsats kun bliver virkelig varig, hvis borgeren for eksempel også bliver tilknyttet en forening eller en civilsamfundsindsats.

"Det er noget, der ikke er afgrænset i tid. Og det er det, kommunerne kan," siger hun.