Den nye ældrelov fjerner faste alderskrav for forebyggende hjemmebesøg og giver kommunerne frihed til selv at planlægge forebyggende indsatser. Ifølge ældreminister Mette Kierkgaard (M) skal kommunerne fokusere på to spor: generel forebyggelse og opsøgende forebyggelse, så indsatsen målrettes der, hvor behovet er størst.

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) forklarer i et ministersvar, hvordan kommunerne kan håndtere opgaven med den nye ældrelov.

Med den nye ældrelov skal kommunerne ikke længere følge faste alderskrav for forebyggende hjemmebesøg, som de gør i dag. Kommunerne er fortsat forpligtet til at arbejde forebyggende, men nu kan kommunerne selv bestemme, hvordan de vil planlægge forebyggende indsatser og bruge ressourcerne der, hvor der er mest behov.

Generel forebyggelse

Med generel forebyggelse menes aktiviteter og indsatser, der på bredt plan forebygger sygdomme, psykosociale problemer og ulykker og samtidig styrker folkesundheden.

"Der kan både være tale om indsatser målrettet sociale dimensioner af livet, herunder forebyggelse af ensomhed, samt indsatser målrettet det fysiske helbred i forhold til funktionsniveau og velbefindende," skriver ministeren.

Mette Kierkgaard oplyser, at den forebyggende indsats skal tage udgangspunkt i borgerens aktuelle livssituation med fokus på at give råd og vejledning, så borgeren bedre kan udnytte sine egne ressourcer og bevare sit funktionsniveau længst muligt.

"Det kan for eksempel ske ved at henlede borgerens opmærksomhed på frivillige organisationer og sociale netværk med henblik på deltagelse i sociale og meningsfulde aktiviteter og fællesskaber," skriver hun.

Videnscenter for Ældrepleje vil ifølge Mette Kierkgaard udarbejde vejledningsmateriale og guide med viden om risikogrupper og metoder til identificering og opsporing af ældre, hvor der kan være et forebyggelsespotentiale.

"Materialet skal hjælpe kommunerne med at vurdere, hvilke borgere der er relevante at opsøge, og hvordan ressourcerne kan bruges der, hvor behovet er størst."

Opsøgende forebyggelse

Den opsøgende forebyggelse handler om at etablere kontakt med borgere, der ikke tidligere har haft forbindelse til kommunen. Det skal bidrage til tidlig identifikation af fysiske, psykiske eller sociale udfordringer.

Det er ifølge ældreministeren op til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvordan indsatsen skal tilrettelægges – herunder hvor ofte den skal gennemføres, hvilke metoder der skal anvendes, og hvordan kontakten til målgruppen opretholdes.

Den opsøgende indsats skal målrettes borgere, hvor der vurderes at være et forebyggelsespotentiale:

"Kommunalbestyrelsen vil for eksempel kunne lægge vægt på generelle risikofaktorer og -situationer, hvor ældre kan opleve øget risiko for at være sårbare," skriver Mette Kierkgaard og tilføjer:

"Det kan eksempelvis være i forbindelse med tab af samlever/ægtefælle, når samlever/ægtefælle flytter på plejehjem eller i plejebolig, ældre borgere med fysisk, mentalt eller socialt funktionstab, ældre med hyppige indlæggelser/genindlæggelser eller ældre, som er pårørende til alvorligt syg samlever/ægtefælle."

Kommunerne kan fortsat vælge at udføre forebyggende hjemmebesøg, hvis de vurderer, at det giver mening.