Af Marlene Harpsøe, sygeplejerske, ældreordfører i Folketinget og formand for Omsorgs- og Sundhedsudvalget i Helsingør Kommune, Danmarksdemokraterne

Ældreloven og sundhedsreformen kommer til at få en afgørende betydning for den enkelte dansker. Men inden da skal der ske et implementeringsarbejde af de helt store ude lokalt.

Nu er ældreloven vedtaget på Christiansborg, og så har både ministre og folketingsmedlemmer det med at sænke skuldrene. Nu har de klaret det, de skulle, og nu ligger alt ude hos kommuner, regioner, medarbejdere, private leverandører og andre. Men det er et fatamorgana at tro, at man kan ånde lettet op og så bare fortsætte. For implementeringen af de to store aftaler kræver også Christiansborgs opmærksomhed, så man er klar til at rette ind, hvor det bliver nødvendigt, når ældreloven men også sundhedsreformen rammer virkeligheden.

Ved siden af mit folketingsarbejde er jeg også formand for Omsorgs- og Sundhedsudvalget i Helsingør. Her har kommunens største leverandør af praktisk hjælp allerede meddelt, at de ikke vil være en del af ældreloven og levere helhedspleje. Det får betydning for mere end 600 borgere her lokalt i Helsingør.

Stå fast på helehedsplejen

Jeg håber selvfølgelig, at så mange som muligt af de private leverandører landet over kan se sig selv i konsortierne og i at levere helhedspleje. Men vi skal også kunne forholde os til, at der er nogle private leverandører, der af den ene eller anden grund ikke ønsker at være en del af det, og det har betydning for de borgere, som har været glade for hjælpen fra den pågældende leverandør.

Som sygeplejerske mener jeg, at helhedspleje giver rigtig god mening. Et helhedssyn på den enkelte borger, og hvor aktører samarbejder tæt, så den enkelte ældre ikke oplever at falde mellem to stole og heller ikke i samme grad som før selv skal være koordineringsled mellem flere.

Et system, der er til for borgeren og ikke omvendt. Faste teams, der taler sammen og kender den enkelte ældre. Det er positivt, og det skal vi have til at virke i praksis. Så uanset om nogle leverandører vælger at forlade ældreplejen, så skal det ikke få os politisk til at vakle i troen på, at helhedsplejen er det rigtige.

Regeringens fortælling

Men virkeligheden ude i ældreplejen er også, at man er hårdt økonomisk spændt for. I min egen kommune er samtlige af de såkaldte implementerings- og kvalitetsudviklingsmillioner fra ældreaftalen forsvundet ned i et stort sort hul. Pist væk, og de kommer ikke de ældre til gavn. Det er fuldstændig forrykt.

Men virkeligheden er, at Helsingør Kommune manglede cirka 300 millioner kroner over tre år - blandt andet på grund af faldende indtægter for grundskyld. Det slog rigtig hårdt, og der blev indgået et rædselsbudget. Så nu skal ældreloven implementeres lokalt for nul kroner. Den opgave tager vi selvfølgelig på os lokalt, samtidig med at rædselsbudgettet skal implementeres.

Der er selvfølgelig forskellige forhold fra kommune til kommune, men når regeringen rejser rundt og fortæller, at alt er godt ude lokalt, og at man nærmest vælter i penge, så ville det være rart, om ældreministeren og resten af regeringen begyndte at anerkende den lokale virkelighed samt det faktum, at pengene ikke alle steder slår til i virkeligheden.

Virkeligheden – den er langt fra Christiansborg – men jeg vil gøre alt, jeg kan for også i de udfordrende og afgørende implementeringstider at rapportere og give klar besked om de lokale forhold, så politikerne på Christiansborg og ældreministeren ikke glemmer, at de fortsat har et ansvar, og så der bliver justeret efter behov.