Det er nu et år siden, at sygeplejersker fik tildelt et særligt virksomhedsområde, der giver dem mulighed for at udføre visse opgaver selvstændigt og på eget ansvar. Ikke desto mindre har kommunerne været forbeholdne med at give sygeplejerskerne nye beføjelser - i hvert fald indtil nu.

Det fortæller flere ældrechefer til NB-Ældre. De forklarer, at de følger anbefalingerne fra Kommunernes Landsforening (KL) og har afventet en vejledning om sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Den blev offentliggjort 20. december 2024.

"Da det er vigtigt med klare rammer for sygeplejerskernes nye virksomhedsområde og en fælles forståelse af ansvarsfordelingen mellem ledelse og den enkelte sygeplejerske, anbefalede vi kommunerne at vente på denne," oplyser Hanne Agerbak, kontorchef i KL, i en skriftlig kommentar til NB-Ældre.

Det forbeholdte virksomhedsområde for sygeplejersker, som trådte i kraft 1. januar 2024, betyder, at sygeplejersker blandt andet kan tage blodprøver og anlægge urinvejskateter - uden at en læge nødvendigvis skal involveres. Formålet med lovændringen har været at skabe mere fleksibilitet i arbejdsopgaverne, så medarbejdernes kompetencer og faglighed bedst muligt kan udnyttes.

Sygeplejerskernes pligt

Tina Sirmacis Skytt, leder af sygeplejen i Lolland Kommune, oplyser, at kommunen følger KL's anbefalinger og opmærksomhed på, at den juridiske understøttelse af sygeplejerskerne i forhold til det ansvar, der følger med opgaven, ikke er på plads.

"Sker der en fejlvurdering med alvorlige hændelser til følge, påhviler det den enkelte sygeplejerske og risiko for at miste sin autorisation i højere grad end ved nuværende ordning, hvor sygeplejersken er lægens medhjælp og derved lægens ansvar for en korrekt behandlingsplan," oplyser hun i en skriftlig kommentar.

Sygeplejersker har pligt til at udøve alle arbejdsopgaver i overensstemmelse med reglerne om omhu og samvittighedsfuldhed efter autorisationslovens paragraf 17. Det betyder, at en sygeplejerske skal undlade at påtage sig opgaver og har pligt til at sige fra over for en opgave, som vedkommende ikke føler sig kompetent til at udføre. Det kan for eksempel være, hvis sygeplejersken ikke har modtaget tilstrækkelig oplæring i udførelsen af opgaven, forklarer hun.

"Der vil vi blive udfordret, hvis vi vælger at arbejde med lovændringen for sygeplejens udvidede virksomhedsområde qua forventninger fra PLO (Praktiserende Lægers Organisation) og regionens side til at kunne løse opgaven," skriver hun.

Mindre administrativt arbeje

KL har også anbefalet, at kommunerne alene bruger sygeplejerskernes nye fleksibilitet på de kommunale opgaver, som de allerede løser i stor skala, oplyser Hanne Agerbak.

"Det kan eksempelvis være anlæggelse af visse katetre og sonder - og netop her er der gevinster at hente, fordi sygeplejerskerne fremover kan handle uden først at skulle have lægens tilladelse," skriver hun. 

Det har Inge Jekes, udviklingssygeplejerske i Kalundborg Kommune, mærket på egen krop. Hun har fået mere ro og mindre administrativt arbejde ved at tage nogle af de nye beføjelser i brug.

"Jeg har mærket forskellen, for jeg har ikke skullet ud at indhente samtykke fra praktiserende læger, og de praktiserende læger har også været fri for at skrive under på de her ting," fortalte Inge Jekes til NB-Ældre i sidste måned.

Intet ekstra budget

Lolland Kommune har ikke taget hul på det forbeholdte virksomhedsområde, men Tina Sirmacis Skytt afviser ikke, at det kommer til at ske.

"Der vil dog fortsat være fokus på, at de ekstra opgaver ikke får tildelt ekstra budget, men skal løses indenfor den eksisterende kommunale budgetramme," skriver hun.

Samtidig understreger Hanne Agerbak, at lovændringen ikke ændrer på opgavestrukturen i sundhedsvæsenet.

"Kommunerne må altså fortsat ikke løse regionale opgaver såsom diagnosticering eller vaccination, selv om sygeplejerskerne nu har fået et forbeholdt virksomhedsområde," skriver hun.

24. januar holder Styrelsen for Patientsikkerhed et webinar om sygeplejerskernes forbeholdte virksomhedsområde.