Kommunernes muligheder for at bruge kunstig intelligens (AI) til at forbedre ældreplejen bliver kraftigt begrænset af de strenge regler for databeskyttelse. Det påpegede professor Jan Damsgaard i nærværende medie for et par uger siden - og det synspunkt bekræfter Frederik Nordentoft Andersen, kontorchef for Digitalisering & Teknologi i Kommunernes Landsforening (KL).

”De er optaget af at realisere det potentiale, der er i forhold til at skabe bedre service for borgerne med AI, men de har svært ved at navigere i det her juridiske landskab. Vi er i høj grad bekendt med problemet,” siger kontorchefen.

Problemet er ifølge Frederik Nordentoft Andersen blevet tydeligt i flere tilfælde, hvor Datatilsynet har trukket en skarp grænse for, hvad der kan gøres med AI på ældreområdet.

I tilfælde som Københavns Kommune, der forsøgte at udvikle en AI-løsning til at tilpasse træning og pleje for ældre borgere, blev projektet stoppet af Datatilsynet. Problemet var, at den foreslåede løsning kunne betragtes som profilering og beslutningsstøtte uden et klart retsgrundlag i den gældende lovgivning, især serviceloven, forklarer han:

”Man må godt udvikle noget, der viser, hvad kunstig intelligens kan. Men når man så får lavet en algoritme, som kan hjælpe borgerne, så må det ikke sættes i drift. Det, synes vi, er rigtig ærgerligt, fordi der er potentiale for at levere bedre services,” siger Frederik Nordentoft Andersen.

KL’s arbejde med løsninger

KL arbejder tæt sammen med Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og andre aktører for at finde løsninger på de juridiske problemer, der hæmmer implementeringen af AI i den offentlige sektor. Frederik Nordentoft Andersen nævner blandt andet, at KL forsøger at udnytte den såkaldte regulatoriske sandkasse hos Datatilsynet, som giver mulighed for at eksperimentere med AI-løsninger under kontrollerede forhold.

”Hvordan kan vi bruge den til at prøve nogle ting af og få nogle juridiske vurderinger måske tidligere, så man faktisk kan komme i gang med nogle af de her projekter?”

Desuden har KL et tæt samarbejde med den nationale digitale taskforce for kunstig intelligens, som arbejder på at afklare de juridiske udfordringer og finde løsninger.

”De juridiske problemstillinger er nu engang de allervigtigste for, at vi overhovedet kan komme til at bruge kunstig intelligens i den offentlige sektor. Så vi synes, at det er taskforcen, der skal tage det ansvar på sig og være med til at prøve at løse nogle af de her ting,” siger han og tilføjer:

”Det kræver, at man går helt ned og kigger i for eksempel sektorlovgivningen: Hvor er det, vi mangler hjemmelsgrundlag, og hvad kan vi så gøre for at sikre, at der faktisk er et hjemmelsgrundlag i serviceloven, sundhedsloven, beskæftigelsesloven og så videre?”

Potentialet for AI i ældresektoren

Frederik Nordentoft Andersen understreger, at AI har et enormt potentiale på tværs af flere områder i ældresektoren, men uden en afklaring af de juridiske barrierer vil det være svært at udnytte det fulde potentiale. Der er dog håb for fremtiden.

”Det er ikke umuligt at komme igennem med det. Der er jo også en ambition om i taskforcen, at det skal man arbejde med, og vi synes selvfølgelig, at det skal gå relativt stærkt. Vi presser også på for at komme i gang med at være ret konkrete på de enkelte lovgivninger, men det oplever jeg også, at man gerne vil fra taskforcens side,” siger han.  

Ifølge Frederik Nordentoft Andersen er der en vilje blandt relevante myndigheder, herunder taskforcen og Digitaliseringsministeriet, til hurtigt at finde løsninger. AI kan være en game changer i ældresektoren, men det kræver de rigtige rammer for, at teknologien kan komme i spil til gavn for både borgere og ansatte.