Året nærmer sig sin afslutning, og 2024 har budt på store nationale begivenheder på ældreområdet, ikke mindst præsentationen af en sundhedsreform og en ældrereform, der skal styrke velfærden i hele landet. Men hvordan ser det ud lokalt?

NB-Ældre har talt med tre chefer på ældreområdet om deres største succeser i det forgangne år. Hvad kan andre kommuner lære af det? Og hvilke udfordringer har der været forbundet med det?

Næstved: To råd fra succesfulde små faste teams

Jakob Bigum Lundberg, direktør for sundhed og ældre i Næstved Kommune, beskriver udrulningen af små faste teams som en milepæl.

"Den 1. september rullede vi små faste teams ud i hele kommunen på én gang. Det har været en kæmpe omvæltning for medarbejdere og ledere, men det har også været forudsætningen for at skabe en fælles opbakning og få energi nok ind i det, til at det kan lykkes," siger han:

"Jeg kan mærke, at der til ledermøder med teamlederne opstår en anden dynamik i rummet, når det lige pludselig gælder for os alle sammen, og vi skal have det til at virke sammen."

Jakob Bigum Lundberg mener, at to ting især kan inspirere andre kommuner.

"Det ene er, at man ikke skal være bekymret for at tage det store hop lige fra starten af. Vi valgte at rulle det hele ud på én gang, og det skabte momentum. Selvom vi oplevede børnesygdomme, har vi nu en stor opbakning fra både medarbejdere og ledere. Havde vi startet med få teams, havde vi ikke opnået samme fremdrift," siger han.

Det andet råd handler om ledelse.

"Teamlederne skal lykkes, hvis de små faste teams skal lykkes. Derfor har vi afsat møderum, hvor lederne kan reflektere over deres nye rolle. De skal gå fra at være 'fiksere' til 'facilitatorer', og det kræver tid og støtte," forklarer han.

Implementeringen har dog ikke været uden udfordringer.

"It-systemet kunne ikke klare det hele fra start, så vi måtte manuelt trække kørelister ud for at få det til at fungere. Og borgerne misforstod vores budskab. Vi sagde, 'vi ses i morgen', men det blev tolket som, at den samme medarbejder altid ville komme – hvilket ikke er realistisk. Det er en fra teamet, der kommer i morgen," siger han.

Selv om de første store skridt er taget, forventer han, at Næstved Kommune først vil være helt på plads med omstillingen i 2026.

"Kompetenceudvikling hos både medarbejdere og ledere er afgørende, og det er en proces, der tager tid," siger han.

Faaborg-Midtfyn: Træning i hjemmet giver forbedret rehabilitering

Hos Faaborg-Midtfyn Kommune har man haft succes med træning af ældre borgere i eget hjem. DigiRehab, et digitalt træningsværktøj, har været en del af kommunens arbejde siden 2019, men det er først i år, at værktøjet for alvor er blevet en fast del af driften.

"Det fantastiske ved 2024 er, at vi har formået at holde momentum fra projektperioden. Vi kan se, at vores resultater fortsat er stærke," siger Lotte Rørby Lagoni, leder af forebyggelse, træning og rehabilitering og fortsætter:

"Det er ret fedt, fordi det er tit sådan, at når man giver en lille smule slip på et projekt, falder effekten enten tilbage eller bliver dårligere igen."

Med DigiRehab har Faaborg-Midtfyn Kommune ifølge Lotte Rørby Lagoni opnået markante resultater på ældreområdet, herunder forbedret rehabilitering for borgere, færre hjemmeplejetimer og styrket samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Nøglen til succesen har været tværfaglig ledelse, hyppige opfølgninger og en målrettet indsats for at identificere borgere med størst potentiale for forbedring, forklarer hun.

DigiRehab fungerer ved at screene borgerens fysiske formåen og derefter skabe et individuelt tilpasset træningsprogram, der udføres af hjemmeplejen. Træningen hjælper borgerne med at klare dagligdagsopgaver som at rejse sig fra sengen eller færdes sikkert i hjemmet. Programmet tilpasses automatisk ud fra borgerens fremskridt.

Til spørgsmålet om, hvad andre kommunerne kan lære af erfaringerne, svarer Lotte Rørby Lagoni:

"Jeg tror, læringen for andre kommuner er at skabe et praksisfællesskab på tværs af ledelsesgrupper, så flere fagområder arbejder sammen. Det handler om at tænke rehabilitering i både driften og ledelsen. Derudover gør hyppig opfølgning på data og enighed om målet en stor forskel i, hvordan man taler sammen," siger hun.

Processen har dog ikke været uden udfordringer. Der har været behov for at tilpasse arbejdsgange flere gange. Behovet for justering kommer, fordi medarbejderne opsporer de gråzoner, der kommer mellem faggrupper og forløb, forklarer Lotte Rørby Lagoni:

"DigiRehab er en indsats på linje med andre kerneopgaver i hjemmeplejen. Det kræver, at vi prioriterer træningen højt, også når vi rammes af ferie eller sygdom."

Horsens: Stærke fællesskaber mod ensomhed

Maila Brown Lundberg Tandrup, sundheds- og ældrechef i Horsens Kommune, ser tilbage på 2024 som et år, hvor kommunens indsats mod ensomhed blandt ældre har vist sin styrke. Initiativet 'Løfter i flok', der startede som et projekt i 2021, er nu blevet til en fast del af hverdagen.

"Vi har naturligvis været meget spændte på, hvordan det ville gå med at få det fra projekt til selvstændig drift," siger hun.

I dag findes der 18 mandegrupper og seks kvindegrupper, hvor i alt 536 ældre deltager.

"Brugerne er nu selv så aktive, at vores forebyggere (kommunale medarbejdere, red.) kun er tilgængelige, når der er brug for det. Ellers er det frivillige tovholdere, der driver det."

I 2024 har kvindegrupperne for alvor taget fart.

"De startede i 2023, og nu har vi 136 kvinder i grupperne. Der er lige nu 40 kvinder på venteliste i Horsens midtby, og vi arbejder på at skaffe flere tovholdere, så vi kan møde brugernes behov," forklarer hun.

Maila Brown Lundberg Tandrup fremhæver, at andre kommuner kan lade sig inspirere af måden, hvorpå succesen med mande- og kvindegrupper er opstået i et tæt samarbejde mellem kommune, Horsens Provsti og Ældre Sagen.

"Egentlig tænker jeg, at en rigtig vigtig læring i det her er ikke at gøre det for kommunalt. Hellere lade det tage lidt længere tid i starten og lade det vokse. Så opstår behovene og fællesskaberne af sig selv," siger hun.

Kommunens rolle er at hjælpe, hvor der er behov, uden at overtage styringen.

"Hvis man gør det for styret, kan man risikere at ramme forbi. Når man lader folk selv være med til at forme noget, skaber det noget helt særligt," forklarer hun.