
Jakob Bigum Lundberg advarer om, at manglende fokus på faglighed i tilsynet kan få konsekvenser for kvaliteten i ældreplejen. - Foto: Pressefoto
Velfærdsformand: Kort frist for helhedspleje kan presse kommunerne
Den nye tidsfrist for helhedspleje for private leverandører kan give kommunerne en ekstra arbejdsbyrde, hvis omstillingen til helhedspleje ikke lykkes efter planen, mener formanden for Kommunale Velfærdschefer.
Udgivet: 12/11/2024
Om otte måneder skal private leverandører være klar til at levere helhedspleje til landets ældre. Men det kan blive en belastning for kommunerne, hvis private leverandører ikke når at tilpasse sig inden fristen.
Det vurderer Jakob Bigum Lundberg, formand for Kommunale Velfærdschefer.
"For nogle private leverandører bliver det en udfordring at få det her på plads til tiden. De skal jo sikre sig tilstrækkeligt med sygeplejekompetencer og organisering af dem. Det tager tid, og hvis ikke det lykkes, så er det forbundet med noget ekstra arbejde set med kommunale briller," siger velfærdsformanden, som også er ældredirektør i Næstved Kommune.
Det nye lovforslag til ældreloven, som blev fremsat den 7. november, fremskynder implementeringen af helhedspleje for private leverandører. Oprindeligt skulle leverancen træde i kraft i januar 2027, men fristen er nu rykket frem til 1. juli 2025.
Ifølge formanden for Kommunale Velfærdschefer er det vigtigt, at begge parter er indstillet på at få helhedsplejen til at fungere hurtigst muligt. Samtidig mener han, der er behov for nogle tydelige redskaber fra ministeriets side til kommunerne, hvis de oplever, at den nødvendige evne og vilje ikke er til stede hos de private leverandører.
Jakob Bigum Lundberg mener, det er vigtigt, at der er klare retningslinjer fra myndighederne, så kommunerne kan håndtere eventuelle udfordringer, forklarer han og peger på, at en styrelse bør sende vejledning ud til kommunerne.
Det skal ifølge ham stå helt tydeligt, hvad der skal være opfyldt, for at leverandøren kan godkendes til helhedspleje, og omvendt også hvornår godkendelsen kan trækkes tilbage, hvis grundlaget skrider.
"Men jeg tænker også, at der skal være plads til dialog med de private leverandører. Det er jo et samarbejde, som vi gerne ser, kommer til at fungere godt," siger han.
Én privat leverandør
Else Zippor, direktør for voksenområdet i Billund Kommune, oplyser, at de kun har én privat leverandør, og det drejer sig om praktisk bistand. Den nye ændring har ikke betydning for borgere, som allerede får hjælp fra en privat leverandør, så længe deres behov ikke øges.
"Hvis borgeren også får brug for personlig pleje, så skal der være en leverandør, der kan levere helhedspleje. Det kan betyde, at der er flere opgaver i overgangsperioden, som vi skal ind og løfte som kommune," siger Else Zippor, som samtidig vurderer, at Billund Kommune ikke vil være blandt de mest udfordrede kommuner:
"Vi har ikke så mange borgere, der har valgt den private leverandør."
Selv om hun ikke forventer store problemer i Billund Kommune, da der ikke er mange private leverandører, erkender hun, at udfordringen kan blive større i kommuner med flere private aktører.
Thomas Krarup, direktør for Sundhed, Kultur og Omsorg i Randers Kommune, forventer heller ikke de store problemer i overgangsperioden, fordi de private leverandører spiller en mindre rolle i hans kommune.
"Vi har ikke en særlig stor andel," siger han.
Sidst opdateret: 12/11/2024 - 11:18










































