Private leverandører skal med lovforslaget til ældreloven levere helhedspleje hurtigere end oprindeligt i udkastet til lovforslaget.

Private leverandører skal med lovforslaget til ældreloven levere helhedspleje hurtigere end oprindeligt i udkastet til lovforslaget. - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix (arkiv)

Private leverandører skal levere helhedspleje allerede til næste år

Oprindeligt skulle private leverandører have god tid til at omstille sig til helhedspleje, men nu viser lovforslaget om ældreloven, at dette er ændret. Det kan betyde færre private leverandører i en periode og dermed flere ældre, som skal have hjælp fra kommunerne.

Udgivet: 07/11/2024

Rikke Gundersen

Redaktør

Del artiklen:

Allerede om otte måneder skal private leverandører være klar til at levere helhedspleje til kommunerne, fremgår det af lovforslaget til ældreloven, som blev fremsat torsdag 7. november. I udkastet til lovforslaget, som blev sendt i høring i august, stod der ellers, at de private leverandører først skulle levere helhedspleje fra 1. januar 2027.

Den fremrykkede dato er en af de største ændringer i lovforslaget om ældreloven set i forhold til udkastet. Den betyder, at der i en periode kan risikere at være færre private leverandører, hvis de ikke kan nå at omstille sig så hurtigt. Kommunerne kan dermed risikere at komme til at skulle stå for at levere helhedspleje til flere ældre.

Det er blandt andet Kommunernes Landsforening (KL), der i sit hørringssvar har påpeget, at kommunerne ikke kan sikre borgere den visiterede helhedspleje, hvis borgeren vælger en privat leverandør, og denne ikke skal levere helhedspleje fra samme tidspunkt som kommunerne. Ældreministeriet har på den baggrund fjernet bestemmelsen om overgangsperioden for private leverandører i det endelige lovforslag, står der i høringsnotatet.

"Ældreministeriet er enig med flere høringsparter i, at den foreslåede overgangsordning ville stille både kommunerne, borgerne og de private leverandører i en vanskelig situation, da kommunerne med loven ville være blevet forpligtet til at tilbyde borgerne helhedspleje, samtidig med, at de i overgangsperioden ikke ville kunne stille et tilsvarende krav til de private leverandører, hvilket ville vanskeliggøre forpligtelsen til at tilvejebringe et frit leverandørvalg," står der i høringsnotatet.

Fik du læst?

43 kommuner udelukkes for bedre finansieringsordning for friplejeboliger

Realistisk med væsentlig andel private

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) pointerede ellers i et ministersvar i oktober, at de private leverandører ville få god tid til at omstille sig til at skulle levere helhedspleje. Men i høringsnotatet giver ministeriet udtryk for, at det er realistisk, "at en væsentlig andel af de private leverandører kan nå at omstille sig til kravet om at levere helhedspleje på de 8 måneder, der går fra fremsættelsen til lovens ikrafttrædelse. Samtidig vil det efter ministeriets vurdering være den mest ubureaukratiske løsning," står der.

Den nye ændring har dog ikke betydning for de borgere, som allerede får hjælp fra en privat leverandør, så længe deres behov ikke øges. Den gælder med andre ord ikke for leverandørkontrakter efter serviceloven.

"Ministeriet bemærker videre, at personer, der før ældrelovens ikrafttræden har valgt en privat leverandør eller et fritvalgsbevis, og som har indgået aftale med en virksomhed om at udføre hjælpen, kan fortsætte med denne ordning indtil den hjælp eller støtte personen er tildelt ikke længere imødekommer personens behov eller indtil leverandøraftalens udløber," står der i høringsnotatet.

Fik du læst?

Fem love på ældreområdet er fremsat: Her er de

Sidst opdateret: 12/11/2024 - 12:15

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]