Oplysninger om bekymrende forhold på et plejehjem skal så vidt muligt rettes til plejeenheden eller til en ansvarlig myndighed, inden man henvender sig til Ældrelinjen.

Denne præcisering er en af de væsentligste tilføjelser i det endelige lovforslag om ældretilsyn set i forhold til udkastet, som blev sendt i høring i august. Ændringen sker, efter at en række høringssvar har udtrykt bekymring for, at der ikke var noget filter i forhold til Ældrelinjen.

Ændringen betyder alt andet lige, at Ældrelinjen vil få færre henvendelser og derfor også færre reaktive tilsyn til kommunerne.

Ældretilsynet skal i hver af de kommuner, som varetager funktionen som ældretilsyn, have en let tilgængelig og direkte indgang kaldt Ældrelinjen. Her kan ældre, pårørende, personale og andre henvende sig anonymt om bekymrende forhold i en plejeenhed. Ældretilsynet kan således tage hånd om forholdene eventuelt med et reaktivt tilsyn.

En af de høringsparterne, som har udtrykt bekymring for anvendelsen af Ældrelinjen, er Kommunernes Landsforening (KL).

"KL anfører, at en whistleblowerordning kan hjælpe med at afdække fejl, forsømmelser og uregelmæssigheder, men det kan også resultere i, at borgere, pårørende og andre går direkte til tilsynet frem for først at søge den konkrete udfordring løst lokalt," står der i ministeriets høringsnotat.

KL mener, at Ældrelinjen bør fokusere på problemstillinger, hvor det ikke har været muligt at finde en løsning lokalt. De ser derudover gerne, at det bliver skrevet ind i lovforslaget som forudsætning for henvendelse til Ældrelinjen, "at man skal have forsøgt at løse udfordringen lokalt, fx med plejeenhedens leder, inden man går til det tværkommunale tilsyn," står der i høringsnotatet.

Men så langt er ministeriet dog ikke gået. Det vil ikke være en pligt, at man har henvendt sig til plejehjemmet eller en anden relevant myndighed først, inden man henvender sig til Ældrelinjen. Det vil mere "have karakter af en anbefaling og opfordring," står der i høringsnotatet.

Ældretilsynet skal således ikke til først at afdække, om henvenderen har kontaktet plejehjemmet først.

Jakob Bigum, formand for Kommunale Velfærdschefer, har også tidligere i NB-Ældre udtrykt bekymring for, om tilsynstrykket vil blive øget som følge af den nye ældrelinje.

"Vi skal altså holde fast i at reducere det samlede tilsynstryk for at frigøre tid til kerneopgaven. Derfor håber jeg, der kommer en sorteringsmekanisme, så vi ikke igen bliver bebyrdet med mange tilsyn i tide og utide, fordi der er en anonym anmeldelse, der har en klage på en del af en ældrepleje et sted. Det undrer mig, at der ikke er skrevet en sorteringsmekanisme ind i loven også. For eksempel, at man skal sikre sig, at det er forsøgt løst lokalt først, før et tilsyn vil gå ind i en sag,” sagde velfærdsmanden til NB-Ældre i september.