
Aftalepartierne har slået sig op på, at der skal frigives tid fra bureaukratiske opgaver. Men det kan give udfordringer, lyder det fra en ældredirektør. - Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Ubesvarede spørgsmål i lovudkastene giver panderynker ude i kommunerne
En række ældredirektører havde forventet mere klarhed over ubesvarede spørgsmål fra ældrereformen i lovforslagene på ældreområdet. Flere uklarheder skaber bekymring.
Udgivet: 03/09/2024
Selvom de nye love på ældreområdet giver svar på flere af de spørgsmål, som ældrereformen efterlod, så er der stadig mange spørgsmål, som står ubesvaret, efter udkastet til lovene er offentliggjort. Og det skaber bekymring hos flere af landets ældredirektører.
En af dem, som har jagtet svar i lovforslaget, er velfærdsdirektør for blandt andet ældre i Egedal Kommune, Søren Trier Høisgaard. Han bider mærke i, at ældreministeren har en række beslutninger, som først skal træffes senere, selvom lovforslagene ligger klar.
"Jeg synes, det er problematisk, at lovforslagene på nogle punkter siger, at vi først lige skal se, hvordan vi får det løst. Det er for mig et udtryk for, at det måske ikke er helt færdig. Der plejer normalt at være nogle klare henvisninger om, hvad vi skal gøre. Det er det, vi har ventet på," siger han.
Udkastet til de fire love på ældreområdet er en udmøntning af den politisk aftalte ældrereform fra foråret. Det er i høj grad kommunerne, som skal sørge for, at lovene bliver implementeret, såfremt ældreplejen forbliver i kommunerne efter en sundhedsreform. Derfor er det vigtigt for kommunerne at få klarhed over, hvad der venter dem.
I lovudkastet om ældretilsyn står der, at det er det nye tværkommunale ældretilsyn, som skal stå for koordineringen af samtilsyn. Men det er uklart, hvordan det skal ske, påpeger Søren Trier Høisgaard.
”Der er ikke nogen, som er uenige i, at det er en god idé. Men hvordan skal det koordineres, og hvem sætter sig for bordenden og siger, det er sådan her, vi gør? Den tænker jeg ikke er helt løst,” siger velfærdsdirektøren.
Slut med kvalitetsstandarder - hvad så nu?
Mette Heidemann, direktør for Beskæftigelse og Velfærd i Fredericia Kommune, er generelt positivt stemt over for lovforslaget til ældreloven. Hun hæfter sig blandt andet ved, at kommunerne ikke længere skal lave kvalitetsstandarder i forbindelse med afbureaukratiseringen. Det er fint med afbureaukratisering, men det kan give udfordringer, siger hun:
”Det er blandt andet i kvalitetsstandarderne, vi kan afgrænse, at vi for eksempel ikke pudser de ældres vinduer eller sætter deres hår. En stribe ydelser, som kommuner ikke leverer i dag. Hvordan er det, vi kan lægge os fast på det? Det kan jeg ikke læse ud af loven,” siger Mette Heidemann.
Hun savner en tydeligere afgrænsning af, hvad borgerne kan forvente:
"Ellers bliver det svært for en medarbejder at sige nej til at pudse vinduer i forbindelse med en borgers fødselsdag," siger hun.
Hvad med sundhedsloven?
Flere ældredirektører er også bekymrede fordi, at sygeplejen ikke er nævnt med ét ord. Selv om det heller ikke var tilfældet i ældrereformen.
”Det kan være fornuftigt at sige, at ældre mennesker ikke er syge. De er ældre og kan have funktionsnedsættelser som følge af alderdom, men 60 procent af borgerne i Fredericia, som er tilknyttet hjemmeplejen, modtager også sygepleje. Hvordan skal vi håndtere de markante ændringer, som vedrører serviceloven, når vi ikke må forholde os til sundhedsloven,” spørger Mette Heidemann.
Sygeplejerskerne har i mange år været en del af hjemmeplejegrupperne i Fredericia Kommune. De skal ikke længere være en del af den tværfaglige indsats – eller skal de? Der er ifølge Mette Heidemann meget, som ikke er afklaret.
Søren Trier Høisgaard er på samme linje.
”Jeg synes, det er positivt, at vi får en ældrelov, som fokuserer på noget andet: at ældre ikke kun er lig med sundhed. Men modsat er det uforståeligt, at sundhedslovsydelser ikke er tænkt ind i helhedsplejen. Borgerne har brug for den tværfaglighed, som vi kan løfte i kommunerne,” siger han.
Jan Nielsen, direktør for Senior og Omsorg i Aalborg Kommune, melder sig i koret. Han efterlyser hele beskrivelsen af, hvordan sundhedslovsydelserne bliver en del af helhedsplejen og de sammenhængende forløb. Omvendt ser han det som en forudsætning for, at der kan ske nogle ændringer.
"Ellers vil ældreloven ikke kunne folde sig ud," siger Jan Nielsen, som har forståelse for, at der stadig er nogle uklarheder i lovforslaget, som ældreministeren først skal tage stilling til.
"Det har været et stort og komplekst arbejde, så det er meget naturligt," siger han.
Lovudkastet til ældreloven er i høring til og med 19. september og forventes at træde i kraft til sommer næste år.
Sidst opdateret: 03/09/2024 - 08:52










































