Det var det største problem ved regeringens udspil til en ældrereform. Men det er også den største overraskelse ved udkastet til ældreloven for Jakob Bigum, formand for Kommunale Velfærdschefer. At sygeplejen ikke er skrevet ind i ældreloven.

“Hvis målet med ældreloven er at sikre kontinuitet, så skal man huske, at rigtig mange af de ydelser, som bliver leveret i henhold til sundhedsloven som sygeplejeydelser, bliver leveret af social- og sundhedsassistenter eller hjælpere, som er i borgerens hjem. Hvis ikke sygeplejedelen skal være en del af ældreloven, så kommer det til at harmonere dårligt med, at vi vil have kontinuitet,” forklarer han.

Da regeringen kom med sit udspil til en ældrereform, viste en rundspørge blandt ældredirektørerne i kommunerne, at den manglede integration af de to love var et af de største problemer ved udspillet for 42 ud af de 44, som svarede. Ældreminister Mette Kierkgaard (M) lovede i NB-Ældre, at ældreloven og sundhedsloven vil blive sammentænkt, når Sundhedsstrukturkommissionen kom med sin rapport. Men selv om ministeren har lovet det, så undrer det velfærdschefen, at man ikke har gjort det i forbindelse med lovudkastet på ældreområdet.

“Hvis man vil have kontinuitet omkring borgeren, så skulle man have gjort sig den afklaring allerede nu. Så kræver det, at man havde fået skrevet sygeplejedelen ind i ældreloven nu. Hvis man så vil flytte dele af ansvarsområdet, så kunne man bare flytte det til regionerne bagefter. Så ville der stadig være kontinuitet,” siger han.

Jakob Bigum forklarer, at det er vigtigt, at der er sygeplejersker til stede omkring den ældre, så vi fortsat kan delegere ydelser på en smidig facon til de øvrige faggrupper. 

“Hvis kommunerne først skal til at snakke med en sygeplejerske i regionen om at delegere en sundhedsydelse til en social- og sundhedsassistent, der står ude i hjemmet hos den ældre, så bliver det alt for usmidigt,” siger han.

Aktieselskabsform vil skabe mere bureaukrati

Formanden for Kommunale Velfærdschefer er også overrasket over, at lovudkastet om lokalplejehjem lægger op til, at det skal ske i en aktieselskabsform. 

“Set med kommunale briller er jeg bekymret for, at det vil give anledning til mere bureaukrati. Aktieselskaber kender vi fra meget få andre områder i kommunen, for eksempel havnedrift. Og det er bestemt ikke et let område at administrere. Aktieselskabsloven er en helt anden logik, end den logik vi er vant til for eksempel at håndtere friplejehjem med. Det er en helt anden opgave, som vi ikke er vant til, hvilket vil give mere bureaukrati," siger han.

Endelig peger han også på, at plejeoversigten virker meget bureaukratisk i udkastet til ældreloven. 

“Der bliver lagt op til en væsentlig større uddybning af den oversigt i lovudkastet, end der er lagt op til i ældrereformen, og vi risikerer at skyde gråspurve med kanoner. Derfor vil det være vigtigt at afklare, om kommunerne for eksempel kan nøjes med at opgøre brugertilfredshed og medarbejderkontinuitet for hele hjemmeplejen eller det skal gøres for hvert distrikt. Det sidste vil ikke give mening, for der er ikke frit valg til hjemmeplejen, og plejeoversigten skal jo netop understøtte det frie valg”, siger han.