Det giver større arbejdsglæde og lavere sygefravær, hvis man indretter ældreplejen mere fleksibelt i forhold til de ansatte. Det er erfaringen fra et plejecenter i Viborg Kommune, som har arbejdet intensivt med fleksible arbejdstider.

Det giver større arbejdsglæde og lavere sygefravær, hvis man indretter ældreplejen mere fleksibelt i forhold til de ansatte. Det er erfaringen fra et plejecenter i Viborg Kommune, som har arbejdet intensivt med fleksible arbejdstider. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Fleksible arbejdstider har givet lavere sygefravær og fjernet vikarforbrug

Efter et plejecenter i Viborg har indført fleksible arbejdstider, er både sygefravær og eksternt vikarforbrug raslet ned. Derudover er personaleomsætningen også faldet, viser tal fra kommunen.

Udgivet: 20/08/2024

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Pleje- og Omsorgscenter Kildehaven har arbejdet hårdt på at tilpasse vagtplanerne medarbejderne, så de ansatte i stedet for faste tider har fået fleksible tider. Det har givet gode resultater på alt fra lavere sygefravær, mindre personaleomsætning samt en reduktion af det eksterne vikarforbrug til nul kroner.

"Fleksible arbejdstider handler rigtig meget om, at vi meget aktivt har gået ind og snakket med en gruppe medarbejdere om, hvordan en arbejdsuge kunne strikkes sammen, hvis de frit kunne bestemme," siger Karen Margrethe Holdsbjerg-Larsen, omsorgschef i Viborg Kommune.

Fik du læst?

Frikommuneforsøg: 80 procent af ældrebureaukratiet er selvskabt

Fleksible arbejdstider har været én af de prøvehandlinger, som Viborg Kommune har prøvet af i forbindelse med Velfærdsaftalen, hvor kommunen blev frikommune på ældreområdet. Det er samtidig én af de prøvehandlinger, som kommunen har besluttet skal rulles ud i hele kommunen.

Eksempelvis er sygefraværet blandt de 70 ansatte på Kildehaven faldet fra næsten 10 procent i 2021 til omkring 5,5 procent i 2023. Derudover er det eksterne vikarforbrug helt væk i 2023, hvor det især i 2022 har været højt.

(Artikel fortsætter under tabel)

Sådan har Viborg fået succes

NB-Ældre har tidligere skrevet om, hvordan Kildehaven arbejdede med at få fleksible vagtskemaer, dengang var der ikke nogle resultater, som der er nu.

Det har været en rigtig stor succes, siger Karen Margrethe Holdsbjerg-Larsen. Det er derfor, at man godt tør brede succesen ud i hele kommunen, hvor man vil integrere muligheden i de systemer, som findes i Viborg til vagtplanlægning. Men det har taget tid at finde ud af, hvordan man arbejder med fleksible arbejdstider.

"Vi har spurgt de ansatte på Kildehaven, hvordan de kunne tænke sig at arbejde. Kunne de tænke sig at møde lidt senere, gå lidt senere, få 10 eller 12 timers vagter, arbejde hver weekend eller alle mulige former for ønsker, som der kunne passe ind i deres eget privatliv," siger Karen Margrethe Holdsbjerg-Larsen og tilføjer:

"Vi har fundet ud af, at hvis vi samarbejder med medarbejderne og samtidig kigger på, hvilke opgaver vi skal flytte lidt på især tidlig morgen og aften, så kan vi bedre tilpasse arbejdspladsen til medarbejderønskerne. De to ting tilsammen gør, at vi har fået lavet et hæfte med et fleksibelt arbejdstidssetup, som har været en rigtig stor succes hos den arbejdsplads, der udmøntede prøvehandlingen."

På Kildehaven har man lavet en fysisk bog, hvor de ansatte kan gå hen og kigge i, hvis de mangler inspiration til, hvordan man kan arbejde på tidspunkter, som ikke tidligere har været normalen. Det er helt essentielt, hvis man vil arbejde med fleksible arbejdstider som eksempelvis 10 til 12 timersvagter, eller man vil møde senere om morgenen, hvor der er allermest travlt. Så handler det om at prioritere opgaverne og se på, hvilke man med fordel kan flytte til et senere tidspunkt på dagen.

Fik du læst?

Brug for flere hænder i ældreplejen? Flyt sosu-opgaver til midt på dagen

Man skal dog være opmærksom på, at det kan være mange bække små, der har skabt succesen på Kildehaven. NB-Ældre besøgte sidste år Kildehaven i Viborg, og der er sat mange nye tiltag i gang for at gøre de ansatte mere glade, hvilket kan smitte af på både sygefravær og personaleomsætning.

Sidst opdateret: 20/08/2024 - 07:48

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]