Af Pia Kjærsgaard, MF, ældreordfører, Dansk Folkeparti 

Sundhedsstrukturkommissionen kom i sidste uge med sin betænkning. Et digert værk på mere end 400 sider, hvor kommissionen kommer med modeller og forslag til et mere effektivt og produktivt sundhedsvæsen, som tager højde for både demografi og geografi på sundhedsområdet. At antallet af ældre stiger voldsomt de kommende år, kan ikke komme bag på nogen. Den viden har vi haft hele tiden. 

Kommer der noget godt ud af sådan en kommission, er det en syltekrukke eller risikerer dens arbejde at forværre forholdene? Ordet ”strukturkommission” vækker hos nogle måske minder om den kommission, vi havde nedsat i nullerne, og som skulle undersøge forvaltningsstrukturen her i landet. 

Som bekendt medførte det dengang en nedlæggelse af de 14 amter og en reduktion i antallet af kommuner fra 275 til 98, samt etableringen af de fem nuværende regioner. Var kommunalreformen en succes? Var der gevinster i at slå kommunerne sammen? 

Jeg er ikke i tvivl om, at de daværende 275 kommuner havde fået svært ved at manøvrere i den øgede kompleksitet, som samfundet har fået. Omvendt satte reformen gang i en øget centralisering, hvor mange borgeres følelse af at leve i udkanten blev forstærket. 

I dag er udkantsproblematikken ikke kun noget, der gør sig gældende mellem landsdelene på danmarkskortet, men helt ned i den enkelte kommune, hvor mange borgere oplever en lang afstand til kommunens centrum – og det betyder ofte, at forvaltningen og politikerne i centrum ikke helt har føling med, hvad der foregår i periferien. 

Det er dog ikke den slags manøvrer, jeg læser om i Sundhedsstrukturkommissionens betænkning, men derimod nogle gode forslag til forbedringer – ikke mindst, når jeg læser betænkningen med ”ældrebrillerne” på. 

Tryghed for ældre vi højsædet

For de ældre patienter er et af de helt store problemer manglende sammenhæng i behandlingen, hvor f.eks. sygehus og kommuner ikke kommunikerer ordentligt med hinanden. Mange i den ældre patientgruppe lider af flere sygdomme på én gang, og det medfører ofte kaos, når læger, sygehuse og kommuner skal kommunikere med hinanden. Læg så hertil, hvordan det opleves af den enkelte ældre, som i forvejen er svækket. 

Sundhedssystemet og den sammenhængende indsats for de ældre skal gøres langt mere smidig, og trygheden og omsorgen skal sættes i højsædet. Hvad enten en ældre patient ligger på sygehuset, opholder sig på en midlertidig sengeplads eller ligger i hjemmet, skal det lægelige tilsyn være garanteret. Ingen sengepladser uden læger, kort sagt. 

I Dansk Folkeparti vil vi i de kommende uger nærlæse Sundhedsstrukturkommissionens betænkninger og anbefalingerne. Man kan undre sig over, at ældrereform og sundhedsstrukturkommission ikke i højere grad blev tænkt sammen i første omgang – men vi må tage tingene, som de er. 

Derfor er der ingen endegyldig stillingtagen fra min og Dansk Folkepartis side på denne side af sommerferien – men ferielæsningen og overvejelserne er sikrede.