Professor Bent Greve fra Roskilde Universitet har en anbefaling til politikerne i forhold til, hvilken model for fremtidens sundhedsvæsen, som de bør vælge.

Professor Bent Greve fra Roskilde Universitet har en anbefaling til politikerne i forhold til, hvilken model for fremtidens sundhedsvæsen, som de bør vælge. - Foto: Pressefoto

Professor anbefaler model 1 for fremtidens sundhedsvæsen

Sundhedsstrukturkommissionens model 1 med nye sundheds- og omsorgsregioner vil være den bedste, siger Bent Grave, professor på Roskilde Universitet. Han afviser samtidig en af de andre modeller helt.

Udgivet: 12/06/2024

Rikke Gundersen

Redaktør

Del artiklen:

Sundhedsstrukturkommissionen skulle ikke rangere modellerne for indretning af fremtidens sundhedsvæsen. Det har vi derfor bedt professor Bent Greve fra Roskilde Universitet at gøre. Og han har en klar anbefaling til politikerne.

"Jeg tror model 1 med en voldsom udvikling og brug af teknologi i sundhedssektoren er den model, som bedst kan løse de udfordringer, der ligger både i at få en ensartet mulighed på tværs af landet, og at flere kan regne med ikke at skulle bevæge sig så meget," siger han.

Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger bliver sendt i en otte ugers høring, og efter sommerferien forventer regeringen at komme med et udspil til en sundhedsreform. Efter pressemødet med præsentationen af anbefalingerne tirsdag talte NB-Ældre med indenrigs- og sundhedsministeren, og det lyder ikke til, at model 1 passer til hendes og regeringens ønsker om ikke at adskille den almindelige sygepleje og ældreområdet i kommunerne.

Men Bent Greve fremhæver, at et centralt problem med den nuværende struktur er, at overgangen mellem sygehusene og hele pleje og genoptræningsområdet ikke har fungeret optimalt.

"Det kunne man måske gøre bedre ved denne model. Regionerne er i virkeligheden meget store, som de fungerer i dag. Det kunne godt være en fordel, at der var lidt flere, som så også kunne tage de andre opgaver, og få det til at spille sammen," siger han.

Fik du læst?

Løhde: Sygeplejen og ældreplejen skal bevares sammen

Nye samordningsproblemer

Kommissionens model 3 med tre til fem sundhedsregioner vil fjerne færrest opgaver fra kommunerne. Og den kan der også være noget fornuft i, lyder det fra professoren.

"Fordelen ved model 3 er at undgå for mange nye gnidninger og forandringer i forhold til det nuværende system. Uanset hvilken model, man vælger, og hvilke snitflader man laver, så vil der være nogle nye samordningsproblemer. Det er et godt argument for at sige, at man skal tænke sig grundigt om, inden man laver store strukturelle forandringer. Det er det, som taler for at bruge model 3 med nogle tilpasninger," siger Bent Greve.

Han tror dog slet ikke på model 2 med en statslig model.

"Jeg tror ikke, at der er nogen, som har lyst til at lave en statslig model, alene af den grund at så vil det være et meget stort statsligt ansvar, og enhver regering vil have det problem, at hvis der sker en fejl et sted, så er det ministeren, der sidder med ansvaret. Derfor vil man ønske at have en armslængde afstand," siger professoren.

Fik du læst?

Ældredirektører: Her er vores dom over kommissionens anbefalinger

Sidst opdateret: 13/06/2024 - 09:48

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]