En tilpasset fordeling af ressourcer i sundhedsvæsenet og en ny organisering af arbejdet med digitalisering og data. Det er nogle af de tværgående anbefalinger, som tre ældredirektører, som NB-Ældre har talt med, efter Sundhedsstrukturkommissionen fremlagde sine anbefalinger tirsdag, sætter stor pris på. Modellerne for indretningen af sundhedsvæsenet er de derimod mere skeptiske ved.

"Jeg synes, de tværgående anbefalinger er ok. Det er vigtigt, det er borgerne og de ydelser, vi leverer til borgerne, som er i centrum. Jeg er lidt mere bekymret ved strukturændringerne. At man tror, at man bare kan lave nogle strukturændringer, og så bliver servicen bedre for borgeren. Det kan jeg ikke rigtig se i rapporten, at den gør," siger Arne Nikolajsen, direktør for Fritid, Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune.

De seks tværgående anbefalinger kan ifølge kommissionen implementeres uafhængigt af, hvilken strukturmodel man vælger. Og det anbefaler de også at gøre. Modellerne for indretningen af fremtidens sundhedsvæsen vil for to af de tre modeller fratage kommunerne store dele af sundheds- og ældreområdet. Mens de i den sidste model kun kan risikere at miste mindre opgaver.

"Man vil sagtens kunne få samarbejdet til at fungere endnu bedre, inden for de rammer vi har i dag. Man kunne give lidt flere midler til kommunerne og de praktiserende læger, så de kunne løse de opgaver, som de rent faktisk godt kan løse, men ikke har fået midler til de sidste mange år, siger Esbjerg-direktøren.

Godt at flytte lægekapaciteten

Også Henrik Aarup-Kristensen, direktør for sundhed og velfærd i Brønderslev Kommune, ser positivt på de tværgående anbefalinger med forbehold for, at han ikke har læst alt i detaljer endnu.

"Det med at få lægekapaciteten der hen, hvor behovet er størst, og lave noget asymmetri i, hvor mange borgere man skal have de forskellige steder i landet afhængig af belastningen. Det er der noget musik i. Der er noget i den fordelingsmekanisme, som vi har i dag, der ikke fungerer," siger han og forsætter:

"I forhold til de store modeller mangler jeg en mere tydelig adressering af det nære sundhedsvæsen. Jeg kan være bekymret for, hvis man centraliserer alle de opgaver, som vi i dag har i kommunerne på sundheds- og ældreområdet, så kommer de for langt væk fra borgerne. Hvis man underlægger dem et system, som primært har sygehus som fokus, så ved jeg ikke, om de bliver bedre prioriteret, end de er i dag," siger han.

Brønderslev-direktøren er ikke overraskende mest positiv over for model 3, hvor de fleste opgaver på ældre- og sundhedsområdet bliver i kommunerne.

"Men indtil videre er jeg ikke sikker på, at den flytter så meget. Vi har nogle koordineringsudfordringer i forhold til det nære sundhedsvæsen. Synes ikke, jeg kan se, hvordan de bliver hjulpet på vej i forhold til de udfordringer, som vi står med fremover," siger han.

For vidtgående

Gitte Østergaard, adm. direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, er også mest tilhænger af model 3.

“Vi havde forventet, at der ville blive præsenteret nogle modeller, som ville indeholde store forandringer. Men model 1 med nye sundheds- og omsorgsregioner er meget vidtgående. Det kan være svært at se den model med et kommuneperspektiv, da der skal flyttes betragtelige dele af ældreområdet til nye enheder. Det er et meget stort arbejde at lave, som har høje omkostninger på implementering,” siger hun.

Heller ikke model 2 falder i god jord.

“Ved et statsligt enhedssundhedsvæsen kommer der lidt et demokratisk underskud. Det er en model, hvor tingene bliver meget administrative og muligheden for, at borgerne kan tage en politisk dialog med nogen, som er i nærheden af, hvor de bor, den er helt væk i den model,” siger hun.

“Hvis jeg skal finde en model, jeg er positiv overfor, så bliver det model 3. Det kan godt give mening at flytte nogle opgaver fra kommunerne, som for eksempel den specialiserede genoptræning. Til gengæld er der brug for at styrke det nære og forebyggelsesindsatserne. Der er altså meget, der skal gå den anden vej. Vi skal gøre det, så vi får et system, hvor vi får mest muligt for pengene til den enkelte borger i sundhedsvæsenet," siger Odense-direktøren og også roser de tværgående anbefalinger.

“Synes de tværgående anbefalinger ser meget fornuftige ud. Særligt anbefalingen om ny organisering af data og digitalisering er noget af det vigtigste at tage fat på for at skabe sammenhæng for borgerne,” siger hun.