Når private leverandører i forbindelse med ældrereformen skal til at stå for helhedspleje, så er der særligt tre udfordringer, som er afgørende for, at kommunerne får den kvalitet i ældreplejen af de private, som de ønsker.

Sådan lyder det fra Søren Kjær Foged, chefanalytiker hos Vive, som bl.a. forsker i anvendelse af private leverandører på ældreområdet.

“Det handler både om, hvordan du definerer opgaven, hvordan du tildeler penge, og om at skabe et godt samarbejde med de private,” siger han.

Som en del af ældrereformen skal ældreplejen indrettes omkring helhedspleje, så hjælpen tilbydes som sammenhængende pleje og omsorgsforløb. Det betyder, at private leverandører skal kunne levere hele indsatsen i alle forløb - nu også rehabilitering og genoptræning, som ikke sker i tilknytning til sygehusindlæggelse. Det er denne nye tilgang, som kræver særligt fokus fra kommunerne for at sikre, at de får den rette kvalitet.

“De skal definere pleje- og omsorgsforløbene, så de også er meningsfulde for de private. Der bliver nogle afvejninger af, hvor præcist indholdet af forløbene skal beskrives, hvordan der følges op, og hvordan der sikres nogle sunde incitamenter i betalingen til private,” siger Søren Kjær Foged og fortsætter med et eksempel:

“Et eksempel er rehabilitering. Hvordan beskrives rehabilitering i pakkerne, og hvilke kvalitetskrav skal kommunerne i den forbindelse stille til leverandørerne? Desuden: Hvad er incitamentet for en privat leverandør til at rehabilitere borgerne, hvis de så forsvinder ud af butikken igen, og du dermed ikke længere får betaling? Det kan kommunen alt sammen arbejde med ved for eksempel at stille konkrete krav til uddannelse, samarbejde og opfølgning samt ved at eksperimentere med forskellige betalingsmodeller,” siger han.

Nye betalingsmodeller kan blive attraktive

Kommunerne skal altså også overveje, hvordan afregningen til de private leverandører skal foregå.

“I dag afregnes de private leverandører typisk efter, hvor mange timer de har været i borgernes hjem. Kommunerne skal finde ud af, hvordan de vil tage betaling fremover. Det kan som i dag primært være afregning i forhold til visiteret tid eller leveret tid, men det kan også være i form af forløbstakster eller ved at eksperimentere med resultatbaseret tildeling. De forskellige tildelingsmodeller har hver deres fordele og ulemper, men indføres disse mere rummelige pleje- og omsorgsforløb kan det måske gøre nye betalingsmodeller mere attraktive” siger han. 

Det sidste punkt, som chefanalytikeren nævner for at få den kvalitet, som kommunerne forventer af de private, er et godt samarbejde med de private. Undersøgelser viser nemlig, at både kommunerne og de private leverandører ofte kan lære af hinandens tilgang til borgerne, og hvordan de arbejder med at effektivisere driften. 

“Det er vigtigt, at man også har et godt samarbejde med de private, som er rettet mod at levere den faglige kvalitet, man gerne vil levere i kommunen. Det handler om, at man har løbende møder og har en lærende tilgang til opfølgningen med de private. Det kan tankerne om de rumlige forløb være med til at fremme, fordi de kan sætte fokus på et fagligt helhedsblik på borgerne frem for et ydelsesblik,” siger han.