En af ambitionerne med ældrereformen er at afbureaukratisere ældreområdet. Men det tror en række ældredirektører ikke på bliver en realitet, viser en ny rundspørge blandt landets 98 ældredirektører, som NB-Ældre har foretaget.

20 af de 27 direktører, som har svaret, siger således, at de ‘slet ikke’ eller ‘i mindre grad’ tror på, at ældrereformen vil medføre en ‘omfattende afbureaukratisering og reduktion i dokumentationsbyrden’, som det lyder i reformen.

Fem svarer, at de ‘i nogen grad’ tror på, at målsætningen bliver indfriet, en siger ‘i høj grad’ og ingen ‘i meget høj grad’. Den sidste ‘ved ikke’.

Hvis der ikke sker en afbureaukratisering, som er et af målene med ældrereformen, så påvirker det muligheden for at omdanne administrationsudgifter til varme hænder i en ældrepleje, der er presset på rekrutteringsmulighederne.

En af dem, som slet ikke tror på, at ældrereformen vil give en omfattende afbureaukratisering og reduktion i dokumentationsbyrden, er Jan Christensen, direktør for bl.a. ældreområdet i Vordingborg Kommune.

“De lover, ligesom rigtig mange regeringer har gjort før dem, at nu skal vi afbureaukratisere. Men hvis man har læst en lille smule i historiebøgerne, så bliver man en smule skeptisk. Så jeg vil egentlig bare spørge, hvad er det, der gør, at det så denne gang vil lykkes. Kan ikke se, hvad det skal være,” siger han.

Samtidig peger han på, at øget fokus på friplejehjem og tiltag om lokalplejehjem vil skabe mere administration.

“Det er ærgerligt, at vi som kommune skal til at bruge endnu flere administrative kræfter på flere forskellige parallelle styringsmodeller. Det, ved vi, er dyrt i administration,” siger han.

Fornuftigt med bureaukrati

Heller ikke Thomas Krarup, direktør for Sundhed, Kultur og Omsorg i Randers Kommune, tror på afbureaukratiseringen som følge af ældrereformen.

“For det første er der ikke noget i reformen, som giver mindre bureaukrati. For det andet er det meget fornuftigt det bureaukrati, vi har. Når man kalder det bureaukrati, så lægger man en værdiladning i det, at det er helt forfærdeligt,” siger Thomas Krarup og fortsætter:

“Men jeg synes, at det er godt, at vi på langt størstedelen af de borgere, vi har, er i stand til at overdrage informationer om den enkeltes sundhedstilstand fra det ene vagthold til det andet,” siger han.

Hvis der i nogle kommuner sker en overdokumentation, så skal kommunerne sætte noget arbejde i gang for at reducere det. Men det er ikke som følge af reformen, at der så kommer mindre dokumentation, siger Randers-direktøren.

Sundhedsloven kræver stadig dokumentation

Margrethe Kusk Pedersen, direktør for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked i Slagelse Kommune, skriver i en mail til NB-Ældre, hvorfor hun ikke tror på afbureaukratiseringen som følge af reformen.

“Nogle af de italesættelser om, hvordan ældreplejen er nu, kan jeg ikke helt genkende. BUM-modellen giver selvfølgelig helt tydelige ansvarsfordelinger, men i praksis tager hverdagen afsæt i de observationer medarbejderne gør sig sammen med borgerne. Blandt andet laver vi ikke afgørelser hver gang en borgers behov for pleje ændres en smule, hvilket er i tråd med intentionerne om at sikre helhedspleje og levere hjælpen ud fra pakker. Her ser jeg derfor ikke, at den samlede dokumentation ændrer sig,” skriver hun.

Slagelse-direktøren peger også på, at sundhedsloven ikke er inddraget i ældreloven, som forklaring på, hvorfor dokumentationen ikke vil blive mindre.

“Ældreplejen er lige så meget sundhedslov som servicelov og i fremtiden også ældrelov. Bare af den årsag vil der fortsat være behov for dokumentation på flere niveauer, og for at følge det enkelte borgerforløb og sikre kontinuitet over vagtlag, døgn og tid, så er dokumentation en nødvendighed. Alternativt skal dokumentationsforpligtigelse i sundhedsloven jo også ændres. Og dokumentation for at sikre kontinuitet og kvalitet er fortsat et must,” skriver hun.