Selv om tilkøbsydelser på kommunale plejehjem ikke har været et hit i tidligere forsøg, så er der alligevel grund for kommunerne til at afprøve den nye plejehjemsmodel lokalplejehjem, hvor tilkøbsydelser bliver en central mulighed.

Det anbefaler Ulf Hjelmar, professor ved VIVE, som har forsket i nye måder at tilrettelægge ældreplejen på i en række år.

“Det ville være et spændende projekt at prøve af. Der er mange kommuner, hvor borgerne reelt ikke har et bredt frit valg af plejehjem, fordi der hverken er friplejehjem eller et privat plejehjem. Dermed vil et lokalplejehjem være en mulighed at komme borgerne i møde på,” siger Ulf Hjelmar.

Med ældrereformen får kommunerne fra årsskiftet mulighed for at etablere eller omlægge kommunale plejehjem til en ny type frisatte plejehjem, de såkaldte lokalplejehjem. Her skal en professionel bestyrelse stå for plejehjemmets økonomi og drift. Og plejehjemmene skal ligesom private friplejehjem have mulighed for tilkøbsydelser. Kommunalbestyrelserne står derfor over for et valg, om de skal satse på et eller flere lokalplejehjem.

Tilkøbsydelser fylder mere på private plejecentre

Ulf Hjelmar peger på en evaluering af tidligere frikommuneforsøg, som har afprøvet tilkøbsydelser. Her viste resultaterne, at der kun var under en procent af borgerne, som gjorde brug af tilkøbsydelser.

“Når der er så få, som efterspørger det, så skaber det faktisk bare mere bureaukrati. For man skal lave helt nye arbejdsgange for at kunne administrere et tilkøbssystem,” siger han og forklarer, at hvis en borger for eksempel vil have ekstra rengøring, så skal der sendes girokort ud. 

Han mener dog ikke, at man isoleret set kan konkludere, at lokalplejehjem er en dødfødt idé, fordi tilkøbsydelser ikke blev brugt i udbredt grad ved tidligere forsøg. 

“Jeg synes snarere, man skal sige, at på private plejecentre, der har de haft mulighed for tilkøbsydelser i mange år, og der fylder det rigtig meget. Der er 10 til 15 procent af borgerne, som gør brug af det. Og nogle steder endnu mere. Med tilkøbsydelser kan kommunerne bedre imødekomme borgernes samlede behov og ønsker som en del af en helhedspleje,” forklarer han.

Evalueringen pegede på, at den lave tilslutning til tilkøbsydelser på kommunale plejehjem også handlede om kultur, påpeger professoren.

“Man er ikke vant til på kommunale plejecentre med den ene hånd at tilbyde visiterede ydelser og med den anden hånd at sælge tilkøbsydelser og have sælgerhat på. Det er man mere vant til på private plejehjem, hvor det ikke bliver opfattet som et problem,” siger han.

Lad et lokalplejehjem inspirere

Som kommune kan man enten vælge at omdanne et eksisterende kommunalt plejecenter til et lokalplejehjem, hvis man vil prøve det af. Eller man kan opbygge et nyt fra grunden.

“Det første er nemmere end det andet. Hvis man har kommunale plejehjem, som minder meget om hinanden, så kunne man arbejde med at udvikle et enkelt plejecenter til et lokalplejehjem, som også kunne inspirere de andre plejehjem,” anbefaler han.

Hvis man som kommune vil i gang med lokalplejehjem, peger Ulf Hjelmar på tre udfordringer, som man skal løse:

• Man skal tilbyde tilkøbsydelser på en enkel og målrettet måde, så det ikke giver ekstra bureaukrati, og med baggrund i reelle behov hos borgerne.
• Det skal gøres attraktivt at være med i bestyrelserne, så man som kommune kan tiltrække fagligt dygtige folk, som kan give plejehjemmet ekstra kvalitet.
• Lokalplejehjemmene skal tænkes ind i en bredere frisættelsesdagsorden, så man kan udbrede læring af erfaringerne fra lokalplejehjemmene på tværs af kommunen.