Knap 74 procent af de penge, som regeringen har afsat til ældreområdet via demografipenge i økonomiaftaler og særlige ældreudspil i finanslove i perioden 2019 til 2023, er i gennemsnit gået til ældreområdet.

Tallene ser dog meget værre ud, hvis man zoomer ind på udviklingen de seneste år fra 2021 til 2023, hvor ældreområdet især har været presset. Her er det kun lidt over 20 procent af de tildelte ældremidler, der rent faktisk er brugt på de ældre.

Det svarer til, at mellem 26 og 80 procent af de penge, som skiftende regeringer har givet til ældreområdet i kommunerne, er blevet anvendt til noget andet. Derfor er der også en risiko for, at hvis der kommer én milliard kroner ud til ældreområdet via ældrereformen, så vil mange af pengene ende andre steder i de kommunale regnskaber end på ældreområdet.

Udviklingen kommer ikke som den store overraskelse, da KL og kommunerne i årevis har råbt op om, at udgifterne på det specialiserede socialområde nu er så høje, at de må tage penge fra andre områder. Det gælder eksempelvis ældreområdet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) anerkendte da også, da ældreudspillet blev præsenteret i Kolding den 30. januar forud for stormødet om ældreområdet i Fredericia, at der er en udfordring med, at de store velfærdsområder ikke altid kan mærke det, når der afsættes flere penge.

De 74 procent er fundet ved at tage forskellen på regnskabstallene efter pl-regulering fra 2019 til 2023 delt med den samlede akkumulerede ekstrafinansiering, der er givet varigt i perioden, som for eksempel demografiløftet i økonomiaftalerne samt værdighedsmilliarden. De 20 procent er fundet ved at gøre det samme fra 2021 til 2023. Der har således været en nedadgående tendens mod, at ældreområdet får mindre og mindre af de ældrepenge, der gives til kommunerne år efter år.

(Artikel fortsætter under tabel)

Mellem 65-241 millioner til ældre i 2024

Regeringen har valgt, at den milliard kroner de vil give i varigt løft via ældrereformen først skal være fuldt indfaset i 2027. Derfor afsætter SVM-regeringen kun 326 mio. kr. i 2024.

Hvis det går ligesom de seneste to år, så er det dog kun 20 procent og dermed kun 65 af millionerne, der ender ude hos de ældre. Er man mere optimistisk på de ældres vegne og tager udgangspunkt i perioden siden 2019, er det i stedet 74 procent og dermed 241 mio. kr., der ender hos de ældre.

Samme metode kan man bruge på frem mod 2027. I så fald kan det ende med, at det er mellem 200 og 740 millioner kroner ud af den ene milliard fra ældrereformen, der rent faktisk ender hos de ældre.