Hvis nye bestyrelser på plejecentrene skal have så meget magt over både økonomi og drift, hvor efterlader det så de demokratisk valgte ældreråd?

Det har NB-Ældre spurgt formanden for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg, om.

"Jeg er usikker på, hvad man så vil med ældrerådene. Jeg synes i den grad, at tanken om professionelle plejehjemsbestyrelser stiller spørgsmål ved ældrerådenes rolle i dag," siger Jakob Bigum Lundberg.

"Meget af det indhold, som regeringen lægger op til skal være placeret i bestyrelserne, er jo netop det indhold, som vi i dag drøfter med ældrerådene i kommunerne."

Jakob Bigum Lundberg frygter, at der allerede i dag er mange ind over ældreplejen og den ældre, alt fra borgeren selv, de pårørende, sosu-assistenten, plejehjemslederne, ældrecheferne, ældrerådene og kommunalbestyrelsen. Nu vil der så komme endnu et lag med bestyrelserne, hvis Moderaterne får sit ønske om, at professionelle bestyrelser på landets plejehjem skal være en del af den kommende ældrereform, som forventes præsenteres i januar 2024.

De mange "kokke" i ældreplejen vil måske ikke ligefrem fordærve ældremaden, men måske komplicere systemet yderligere og skabe bureaukrati, lyder bekymringen fra Jakob Bigum Lundberg.

"Der vil ikke bare komme et ekstra lag, der vil være en risiko for overlap og utydelighed omkring roller. For hvornår er det ældrerådets rolle, vi skal have fokus på? Og hvornår bliver det bestyrelsernes ansvar?," siger han og tilføjer:

"Jeg er bange for, at det vil skabe mere bureaukrati, hvis vi på den ene side skal fortsætte med at inddrage ældrerådene, som vi gør, og på den anden side jonglere den inddragelse i forhold til det ansvarsområde, som plejehjemsbestyrelserne tiltænkes."

Moderaternes ønske om flere bestyrelser kan blive reduceret

Meget tyder dog på, at Moderaternes ønske om professionelle plejehjemsbestyrelser vil blive væsentligt reduceret i det kommende udspil.

Kilder tæt på forløbet, mener ligefrem, at det blot bliver en mulighed for plejehjem og kommuner at få professionelle bestyrelser og dermed ikke et krav i den nye reform og ældrelov.

Allerede tilbage i november, kunne man få de første indikationer på en ændret retorik fra ældreminister Mette Kierkgaard (M), den var således mindre bastant og fastlåst omkring professionelle plejehjemsbestyrelser.

Dengang udtalte ministeren, at det endnu ikke er slået fast, i hvilken skala plejehjemsbestyrelser skal rulles ud i landet. "... det er ikke sikkert, at det nødvendigvis skal rulles ud på alle," sagde hun.

Ældrerådet ikke nervøs for plejehjemsbestyrelser

Taler man med Ældrerådet er de ikke selv nervøse for, at de ikke får en lige så vigtig rolle med den nye ældrereform og ældrelov.

Er I bekymret for, hvilken rolle ældrerådet vil få, hvis der kommer plejehjemsbestyrelser?

"Nej, det er vi ikke. Ældrerådene er sat i verden for at rådgive kommunerne, her skal vi høres, når det gælder ældre over 60 år. Det er vi meget bevidste om," siger formanden for Danske Ældreråds formand Inger Møller Nielsen til NB-Ældre.

Hun understreger dog, at ældrerådet er imod beslutningen om at indføre tvungen plejehjemsbestyrelser på landets plejecentre.

"Vores bekymring går på, hvis vi skal have plejehjemsbestyrelser, som ministeren taler varmt for - nu tror jeg slet ikke, det kommer i det omfang - om man overhovedet kan rekruttere så mange til 1.000 plejehjem. Det tror vi ikke på. Derudover er vi også bekymret for, at det bliver en yderligere belastning for plejehjemslederen, fordi det bliver plejehjemslederen, der skal servicere bestyrelserne," siger Inger Møller Nielsen.

Det har plejehjemslederen ikke erfaring med, forklarer Inger Møller Nielsen, og derudover vil det tage tid fra kerneopgaven med at sørge for de ældre. Det er nogle af de årsager, der gør, at Inger Møller Nielsen mener, at plejehjemsbestyrelser vil være en dårlig idé at indføre.