Omsorgssamtaler og inddragelse i vagtplanlægningen. Det er de to tiltag, som chefer i to af landets kommuner med lavest sygefravær blandt sosu’er vurderer, er mest afgørende for deres lave sygefravær.

“Der er ikke noget, som gør, at andre kommuner ikke ville kunne få gavn af samme struktur,” siger Charlotte Kaaber, centerchef for sundhed og omsorg i Høje-Taastrup Kommune.

I Hedensted og Høje-Taastrup kommuner havde sosu-medarbejderne henholdsvis 15,2 og 15,3 sygedage i perioden fra august 2022 til juli 2023. Men i andre kommuner er sygefraværet helt op til 27,1 sygedage. Måden, som Hedensted og Høje-Taastrup holder sygefraværet lavt, kan dermed være med til at inspirere andre kommuner til et lavere sygefravær.

“Lederne kører meget stringent på at følge op og ringe til sygemeldte medarbejdere på første, femte og tiende sygedag. De hører, hvordan det går, og om der er noget, vi kan gøre for at få medarbejderne tilbage på arbejdet,” siger Charlotte Kaaber.

Omsorgssamtaler er ifølge centerchefen en af de væsentligste forklaringer på det lave sygefravær i Høje-Taastrup Kommune.

“Medarbejderne oplever, at vi tager os af dem og bekymrer os om dem. Nogen gange kan det få dem hurtigere tilbage, hvis de kommer på nedsat tid i en periode, andre kan have behov for at blive fritaget for specifikke opgaver i noget tid,” siger hun.

Ressourcekonsulent hjælper med idéer

Og netop samtaler med de syge medarbejdere er også en af de væsentligste forklaringer på det lave sygefravær i Hedensted Kommune, siger stabschef i Social og Omsorg, Hanne Runge Graversen.

“Vi har en vejledning for samtaler med sygemeldte første, syvende, 14. og 28. dag. Formålet er at skabe klarhed over den sygemeldtes situation samt at udarbejde en handleplan for det forventede sygefraværsforløb og tilbagevenden til arbejdet. Hvis man kan tilpasse det, så de får andre opgaver eller ikke skal på fuldtid til at starte med, men gradvis kommer tilbage, så kan det afkorte længden på sygefraværet,” siger Hanne Runge Graversen.

På møderne deltager også en ressourcekonsulent fra HR, som kan komme med idéer til, hvad der er af muligheder.

Hvis medarbejderne inden for tre måneder har haft tre sygefraværsperioder bliver de indkaldt til en trivselssamtale. Det tæller også, hvis man blot er gået lidt tidligere hjem en dag på grund af hovedpine.

“Vi spørger, om der er noget, som vi kan gøre for medarbejderen. Vi har en samtale om vagtplanen, det kan være den enkelte har brug for andre typer vagter i en periode, eller det kan være, de har behov for at benytte vores sundhedsordning, særligt hvis det handler om muskel-led-smerter," siger Hanne Runge Graversen.

Vælger selv vagter

Den anden faktor, som begge kommuner nævner som væsentlig i forhold til lavt sygefravær, er inddragelse i vagtplanerne.

“Hvis medarbejderne ved, at der er en dag, som det er svært at komme på arbejde, så kan de tale med lederen om, at de gerne vil have fri den dag. Eller hvis de har nogle forbehold over for nogle opgaver, så prøver vi at se, om det kan lade sig gøre,” siger Charlotte Kaaber fra Høje-Taastrup Kommune.

“Vi ved, at noget af det, der giver arbejdsglæde og medarbejdertrivsel, er at have indflydelse på opgaver og vagter. Når medarbejderne synes, de kan få deres privatliv og arbejdsliv til at hænge bedre sammen, så oplever vi også, at der er lavere sygefravær,” siger hun.

Og i Hedensted Kommune forklarer sundheds- og ældrechef Christina Bjerking også, at indflydelse har betragtelig betydning i forhold til sygefraværet.

“Medarbejderne har stor indflydelse på vagtplanlægningen, så de selv vælger det antal vagter, som de kan rumme. Hvis man ved, at tre til fire aftenvagter er for meget i forhold til sig selv eller sin familie, så byder man kun ind på to i træk. Og hvis man skal til sølvbryllup en dag og har brug for en fridag dagen efter, så siger man det,” siger Christina Bjerking.