Se kortet: Så meget sygefravær har sosu’erne i din kommune

I nogle kommuner er hver sosu-medarbejder syg i over en måned på et år. Andre steder er det halvt så meget, viser nye tal. Se hvordan niveauet er i din kommune.

Udgivet: 09/11/2023

Rikke Gundersen

Redaktør

Del artiklen:

Hvis man vil øge antallet af varme hænder i ældreplejen, kan det i mange kommuner betale sig at kigge på sygefraværet. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange sygedage sosu-personalet har i de enkelte kommuner.

Det viser de nyeste tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som NB-Ældre har undersøgt.

I Odsherred Kommune, som topper fraværsstatistikken, er sosu-personalet fraværende på grund af sygdom i over en måned - hele 27,1 sygedage har de over et år. I den anden ende af skalaen finder man Samsø Kommune, hvor sosu’erne kun er halvt så meget syge med 13,9 sygedage over et år.

Odsherred Kommune behøver imidlertid ikke at kigge ud i havet for at finde lavt sygefravær, men kan også blot kigge på nabokommunen Holbæk, hvor sosu’erne er syge 20,1 dage i gennemsnit over et år.

Læs også:
To kommune giver opskriften på deres lave sosu-sygefravær

På landsplan var gennemsnittet 20,3 dage for perioden august 2022 til juli 2023. I tilsvarende periode fra 2012 til 2013 var fraværet kun 15,5 sygedage. Der har de seneste år været meget fokus på at nedbringe sygefraværet i ældreplejen. I finansloven for 2018 afsatte den daværende regering sammen med Dansk Folkeparti blandt andet 70 mio. kr. til at reducere sygefraværet i ældreplejen. Men tallene viser, at der stadig er meget højt fravær i mange kommuner.

NB-Ældre har kigget på sygefraværet for de ordinært ansatte social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere for perioden august 2022 til juli 2023. Sygdom dækker over egen sygdom og fravær i forbindelse med arbejdsskader.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Blandt de ti kommuner med højest sygefravær finder man ud over Odsherred også Morsø Kommune med 25,6 fraværsdage i gennemsnit og Bornholm med 25,1.

Der er imidlertid ingen kommuner fra Region Midtjylland blandt de ti kommuner med højest sygefravær for sosu-personalet. Region Hovedstaden og Syddanmark er repræsenteret med tre kommuner hver på top ti listen, mens Nordjylland og Sjælland har to hver.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

Ud over Samsø, hvor sygefraværet er det laveste på landsplan, har sosu-personalet i Hedensted Kommune også et lavt fravær i sammenligning med de andre kommuner. Her er en sosu-medarbejder i gennemsnit væk fra sit arbejde 15,2 dage over et år på grund af sygdom. I Høje Taastrup er tallet 15,3.

Blandt de ti kommuner med lavest sygefravær finder man flest kommuner fra Region Midtjylland, som er repræsenteret med fire kommuner, mens Region Hovedstaden har tre kommuner på top ti listen over lavt sygefravær.

Læs også:
Lavere sygefravær kan frigive 895 sosu’er

Sidst opdateret: 20/06/2024 - 12:12

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]