Det var oprindeligt regeringens intention, at 95-årige Else på plejehjemmet skulle spille mere rommy med sosu'erne. Plejepersonalet ville til gengæld få fjernet dokumentationskrav for at frigive tid til kortspil.

Men meget tyder på, at SVM-toppen i regeringen i stedet bruger kortbunken til at spille poker med hinanden om, hvordan en ny ældrelov skal udformes. Ældreloven er igen blevet udskudt, og den forventes nu tidligst at blive præsenteret i februar 2024, selvom ældreminister Mette Kierkgaard (M) så sent som for få uger siden bebudede, at den ville komme i det sene efterår 2023.

Ældreloven er blevet en politisk kastebold. Det skyldes, at der er en række knaster, der skal falde på plads på ældreområdet, før ældreloven kan blive præsenteret til februar 2024. Allerede tilbage i juni 2023 skrev vi en analyse for NB-Økonomi, der netop påpegede, at der var en risiko for, at loven ville blive udskudt til 2024. Det skyldes, at det først er i 2024, at sundhedsstruktur-kommissionen præsenterer sit arbejde.

Sundhedsstruktur-kommissionen skal klarlægge, hvilke opgaver som kommunerne har på ældreområdet, og hvilke opgaver der varetages i regionerne. Den skal også komme med anbefalinger til, hvordan det bør se ud i fremtiden. Mange fagfolk har derfor gentagende gange peget på, at en ældrelov ikke bør komme efter den kommission har offentliggjort sine resultater.

Knaster skal løses internt i regeringen

Hvilke knaster mangler regeringen ellers at rydde af vejen, før de kan præsentere en kommende ældrelov til efteråret? Det forsøger NB-Ældre at svare på i denne analyse.

Den del af SVM-regeringens ambition om, at man kan trylle bureaukrati om til mere kortspil er meget langt fra nogensinde at blive til virkelighed, hvis man spørger de kommunale fagchefer på ældreområdet i kommunerne. Det skyldes, at plejehjem i stigende grad skal håndtere flere sundhedsopgaver, så de minder mere om minihospitaler. Der er jo heller ikke nogen, der beder læger og sygeplejersker om at spille kort med patienterne.

Fagfolk i kommunerne mener derfor, at når politikere foreslår mere kortspil i stedet for bureaukrati, så er det et udtryk for, hvor langt væk Christiansborgpolitikere er fra virkeligheden i ældreplejen.

Hvis kortspil alligevel skal blive en realitet, så skal ældreminister Mette Kierkgaard (M) have et meget stort es oppe i ærmet. Men det bliver nok nærmere noget med en joker, der ryger på bordet, hvor det i stedet for kortspillende sosu'er bliver civilsamfundet, der skal få den kabale til at gå op.

Ældreloven har været længe undervejs, hvilket blandt andet skyldes, at V og M har mere fokus på frit valg og selvbestemmelse til de ældre og ansatte, og den tidligere S-regering havde mere fokus på afbureaukratisering og frikommuner. Den nye ældrelov skal balancere alle tre partiers holdninger til ældreplejen. Selvom regeringen de seneste uger har luget enkelte tidsler og uenigheder af vejen, så er der stadigvæk en række knaster tilbage.

Fire store knaster

Kommunerne er stærkt imod kommunale bestyrelser

Ældreministeren er allerede begyndt at tage hul på nogle af de svære samtaler. For knap tre uger siden slog Mette Kierkgaard fast på et webinar arrangeret af Moderaterne, at der skal ansættes bestyrelser på de kommunale plejehjem fremover.

Plejehjemsbestyrelser er ikke noget, som kommunerne kommer til at tage imod med åbne arme. Bekymringerne går allerede på, hvem der skal betale for at få råd til professionelle bestyrelser, og hvem der så har et ansvar, hvis det går galt på et plejehjem. Hvem har for eksempel det økonomiske ansvar, hvis et eller flere plejehjem ikke overholder deres økonomiske rammer? Det er spørgsmål, der foreløbig ikke er noget svar på.

Socialdemokraterne er helt på linje med kommunerne. Partiet er imod bestyrelserne, fordi det vil være et opgør med kommunernes selvstyre og lokale demokrati, hvor det er politikerne, der står til ansvar, hvis noget går galt i kommunen.

Det bliver interessant at følge, hvilket parti der tager det stik hjem, foreløbigt er diskussionen udskudt til februar.

Frihedens pokerfjæs

I forrige uge kom det frem, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet ikke ville udbrede frikommunerne via Velfærdsaftalen for resten af landet, så kommunerne kunne blive sat fri på ældreområdet. At blive frikommune er ellers noget mange kommuner har ventet spændt på.

Her skal man dog være opmærksom på, at stirrekonkurrencen i pokerspillet internt i regeringen ikke nødvendigvis er overstået endnu. At være frikommune på ældreområdet skulle oprindeligt kun gælde en tredjedel af kommunerne. Socialdemokratiet ønsker, at det skal gælde for alle kommunerne. I lovprogrammet fra i dag tirsdag har man skrevet den lidt diffuse sætning om, at de kommunale plejehjem skal frisættes med øgede frihedsgrader.

Det bliver særligt interessant at holde øje med, hvordan frihedsbegrebet i det hele taget ender med at blive defineret. Til webinaret hos Moderaterne kom det nemlig frem, at Mette Kierkgaard definerer frihed som værende for medarbejderne og borgerne, men ikke for byrødderne, da ministeren ikke forestiller sig, at det er kommunalbestyrelsen som ved bedst.

Det er en markant anderledes tilgang, end den Socialdemokratiet ønsker. De vil nemlig også gerne have frihed til det lokale demokrati.

Hvis S får sin vilje om frikommunerne, og M får sin vilje om plejehjemsbestyrelser, så bliver det interessant at se, om det er en kabale, der kan gå op. For hvordan sikrer man frihed til kommunen, hvis ansvaret tages fra kommunen og lægges ud på professionelle bestyrelser?

Aarhus Kommune har i den forbindelse allerede besluttet, at de ikke vil aflure regeringspartiernes pokerfjæs, de har i stedet aftalt i seneste budgetaftale for 2024 at sætte ti plejehjem fri.

Tilsynene skal forenkles og opfattes mere som læring

Slåskampen om tilsynene er også skudt i gang. Kommunerne og regeringen ønsker sådan set at reducere antallet af tilsyn. Ikke mindst den del, der handler om at reducere dokumentation og bureaukrati. Men der er ikke nødvendigvis enighed i, hvilke tilsyn, der skal fjernes.

Det betyder, at både stat og kommuner skal opgive noget af sin magt. For eksempel kan det betyde, at kommunerne skal være indstillet på, at de kommunale tilsyn skal være fortid. Regeringen skal også finde ud af at balancere, hvilke statslige tilsyn, der skal nedlægges eller samles. Er det arbejdsmiljø? Er det brandtilsyn? Eller måske ældretilsyn? Tanken fra regeringens side er i hvert fald, at der skal være ét eller få tilsyn frem for mange tilsyn, som der er i dag.

Styrelsen for Patientsikkerhed kom torsdag i forrige uge med en pressemeddelelse om, at der er fejl i hvert fjerde tilsyn på ældreområdet. Det kan komme til at spille en rolle, hvis man politisk beslutter, at der så skal være udvidet tilsyn. Det er dog uklart, hvor mange af de fejl - som styrelsen fandt - der har med patientsikkerhed at gøre, og hvor meget der omhandler bureaukratifejl.

I den forbindelse skal man være opmærksom på, at hvis man fjerner nogle tilsyn fremover, fordi man politisk anslår, at det giver for meget bureaukrati, så vil det alt andet lige reducere antallet af påbud, som alene går på dokumentationsfejl på de områder, der nedlægges. Det vil frigive tid til, at medarbejderne har mere fokus på kerneopgaven, som er det, som SVM-regeringen ønsker.

Her rokker ældreministeren sig umiddelbart ikke. Hun vil rydde op i tilsyn og gøre dem mere enkle, skrev hun til NB-Ældre. Modsat den virkelighed, som kommunerne i dag oplever fra Styrelsen for Patientsikkerhed, her lyder mange forklaringer fra kommunale fagfolk ofte, at man føler sig dunket oven i hovedet, frem for at sætte fokus på, hvad man kan lære.

Mette Kierkgaard vil i lighed med kommunernes ønske have tilsynene til at have mere fokus på læring, frem for at slå de ansatte i ældreplejen i hovedet med påbud, som er det, der er oplevelsen i kommunerne, når Styrelsen for Patientsikkerhed kommer på visit.

Rettigheder og det frie valg til ældre skaber bureaukrati

Noget af det, som skaber meget bureaukrati - udover tilsynene - i kommunerne er rettigheder til de ældre.

Ønsker man at fjerne bureaukrati, som SVM-regeringen har som erklæret mål for at frigive tid til kortspil, kan man komme i det dilemma, at man skal reducere antallet af rettigheder for de ældre. Et ekspertpanel kom for et år siden med deres forslag til løsningsmodeller i den såkaldte "Okkels-rapport". En rapport, som ældreministeren har fremhævet adskillige gange i forbindelse med arbejdet med en ny ældrelov.

Internt i regeringen er man umiddelbart enige i det, som rapporten foreslår. Ikke mindst, når det kommer til visitation og borgernes frie valg.

Det frie valg er ofte forbundet med visitation, fordi borgeren skal visiteres til det, de vælger frit. Kommunernes forhadte BUM-model, hvor der holdes styr på visitation og økonomi, skaber store mængder af bureaukrati. Her vil regeringen formentlig se på, at man blandt andet kan visitere i pakker tæt på borgeren, hvor borgerne får ret til nogle pakker, som de ældre i fællesskab med de ansatte kan få visiteret decentralt.

Det skal i så fald erstatte, at visitationen skal foregå ned i detaljen centralt inde fra forvaltningen på kommunen, hvor der ikke er lige så stor borgerkontakt. Der er allerede kommuner, der er i gang med at indføre pakker til visitation.

Ældreminister Mette Kierkgaard har til webinaret i forrige uge bebudet, at en ældrelov bliver præsenteret i det sene efterår 2023. Men ifølge dagens lovprogram, er den endnu engang udskudt - denne gang til anden halvdel af februar 2024. Hvis sundhedsstruktur-kommissionen først kommer med deres anbefalinger i foråret, som det er aftalt mellem kommissionen og regeringen, så kan ældreloven dog risikere at blive udskudt til det sene forår 2024.