Flere partier var tidligere på ugen oppe i det røde felt, efter Ældre Sagen havde offentliggjort en analyse, der viste, at der manglede penge til ældreplejen. Ældre Sagen havde et forslag om en hygiejnemilliard, som organisationen mener skal på finansloven.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) udtalte i sammenhæng med Ældre Sagens analyse til Jyllandsposten, at "hun henviser til, at der på finansloven for 2021 er afsat næsten en halv milliard kroner årligt. Det betyder ifølge Astrid Krag, "at kommunerne kan ansætte omkring 1.000 nye medarbejdere til ældreplejen og uddanne lige så mange ufaglærte".

Men det er Jane Heitmann (V), som er ældre- og omsorgsordfører, meget irriteret over:

"Ministeren italesætter det som om, at nu sker der noget. Og det er da en slags falsk varebetegnelse, når man giver indtryk af, at nu kommer der 1.000 ansatte, når det har meget lange udsigter," siger Jane Heitmann med henvisning til den oprindelige aftale mellem regeringen og SF, RV, EL og ALT, som først er fuldt implementeret i 2024.

Hvis kommunerne - eller de ældre - derfor tror, at de allerede nu kan se frem til 1.000 nye medarbejdere på ældreområdet, så kan de blive skuffede.

I et svar til Folketingets finansudvalg svarer Astrid Krag til Troels Lund Poulsen (V), som er finansordfører, at midlerne afsat i 2021 ikke har "til formål at ansætte flere medarbejdere i ældreplejen. Her er formålet hhv. at etablere faste, selvstyrende tværfaglige teams med kendte medarbejdere i ældreplejen".

Astrid Krag mener ikke, det er hemmeligt

Derfor mener Jane Heitmann, at ministeren ikke burde turnere rundt med udsagnet om de 1.000 flere ansatte, når det først gælder fuldt ud i 2024.

Men det er Astrid Krag ikke enig i:

"Det har aldrig været nogen hemmelighed, at aftalen om 1.000 nye medarbejdere, vil komme over nogle år," skriver Astrid Krag i en mail til NB-Økonomi.

I Folketingssvaret til Troels Lund Poulsen, står der også:

"Når modellen er fuldt indfaset i 2024, vil kommunerne samlet set og fremover have midler til at ansætte 1.012 nye medarbejdere i ældreplejen."

I den oprindelige aftale, står det også. Men kritikken fra Venstre går på, at Astrid Krag ikke nævner det, når hun bliver interviewet af medierne, da det ikke kan forventes, at alle borgere har været nede i detaljerne af aftalen.

Jane Heitmann er optaget af, hvad man kan gøre nu og her, således at kommunerne ikke skal vente flere år på at få flere ansatte.

Uenighed om lavthængende frugter

Venstre mener, at der er nogle lavthængende frugter, man kan plukke, hvis man ønsker at frigøre mere tid til de ældre.

"Sosu'er er dem, der har et af de højeste sygefravær af alle blandt offentlige ansatte. OK-fonden har haft succes med at få det nedbragt. Det er jo én af de lavthængende frugter," siger Jane Heitmann.

Men også her kan Venstre og Socialdemokratiet finde en uenighed:

"At få nedbragt sygefraværet er bestemt en vigtig opgave og noget af det, vi forventer at se med udbredelsen af faste teams og mere tid til omsorg, ligesom der er en række andre initiativer i gang på området," skriver Astrid Krag som svar på Venstres kritik.

"At fremstille det som om, den opgave kan løses med et fingerknips og kalde den ‘en lavthængende frugt,’ synes jeg nu nok er lige letkøbt nok," skriver Astrid Krag.

Hun skriver dog yderligere, at hun gerne modtager konkrete forslag fra Venstre med stor interesse.

Jane Heitmann mener, at et konkret forslag kan være, at man lader sig inspirere af Folkeskolen og får lokale bestyrelser i ældreplejen.

"Det er et ledelsesproblem i høj grad, at sygefraværet er så højt," understreger Jane Heitmann og fortsætter:

"Lokale bestyrelser skal være efter samme model som skolebestyrelserne, hvor de har indflydelse på, hvem der er ansat som leder."

Tanken er ifølge Venstre, at de lokale bestyrelser kan aftale i dialog, hvilket værdisæt, de gerne vil have i ældreplejen og dermed skille sig af med de ledelser, der ikke kan opfylde de krav.