Opret en ny økonomistyring til ældreplejen. Så klar er meldingen fra Bjørn Kassøe Andersen til NB-Økomomi. Han er partner i Buurtzorg Velfærd, som er den danske afdeling af den hollandske organisation, der har udviklet Buurtzorg-modellen til ældreplejen.

Modellen går i store træk ud på at oprette små faste og selvbestemmende teams i ældreplejen. Én af udfordringerne med at implementere den model er, at den kommunale økonomistyring og administration ikke er helt gearet til bare at implementere det. NB-Økonomi har derfor undersøgt, hvilke gode råd der er til at få styr på den del, hvis man som kommune vil indføre modellen eller dele af den.

"Hvis man skal kunne det, så skal man have et selvstændigt regnskab. Man skal tænke det som en virksomhed eller projekt inde i den kommunale virksomhed. Man skal også kunne sammenligne med det, der fungerer allerede," fortæller Bjørn Kassøe Andersen.

Den hollandske model har fået stort fokus. Flere kommuner er allerede i gang med at eksperimentere med den. Ikast-Brande, Svendborg og Haderslev for at nævne nogle få. Regeringen har afsat flere puljer til at afprøve tanken om faste teams i ældreplejen. 69 kommunerne har søgt om midler til forsøgene. Det er her, at den normale administrative tænkning i forvaltningerne og ikke mindst økonomistyringen kan komme under pres på ældreområdet.

Hvad skal man som kommune huske at have styr på, før man går i gang?

Når en kommune går i gang med modellen, og det nye "regnskab" er oprettet, så understreger Bjørn Kassøe Andersen vigtigheden af at skelne mellem udviklings- og driftsomkostninger.

"Udvikling kræver tid og koster penge. Men man skal ret hurtigt komme over i en driftsrytme. I Sverige er der eksempler på, at man kunne gå i positiv på driften efter blot 3-4 måneder."

Haderslev Kommune er én af de få kommuner, der har været i gang med Buurtzorgmodellen i Danmark. Her kan de godt genkende, at udviklingen og planlægningen tager tid.

"Vi har været i gang i nogle måneder nu. Men på planlægningsdelen har vi været i gang i et års tid. Det er væsentlig anderledes, så det er ikke noget, man bare lige kan gå i gang med. Det kræver rigtig meget konkret og mental forberedelse," fortæller Louise Thule, der er chef for seniorrehabilitering, kvalitet og udvikling i Haderslev Kommune.

Ledelsen skal spille en mindre rolle

Rekrutteringen til de faste teams må ikke foregå sådan, at man trækker noget ned over hovedet på medarbejderne. Man skal lige som med økonomistyringen starte forfra.

"Man skal lave et rum, hvor man siger, her der gør man det anderledes. Vi bygger en ny kultur op fra bunden. Man skal rekruttere dem, der faktisk har lyst og dem, der gerne vil være en del af det," fortæller Bjørn Kassøe Andersen. "Så det er ikke noget, man kan give mennesker besked på, at de skal gøre. Man skal tiltrække dem, der er parat til at gøre det. Så skal de bygge det op og vise det ved eksemplets magt."

Bjørn Kassøe Andersen har tidligere stået i spidsen som direktør i en organisation, som stod for implementeringen i Ikast-Brande. Den organisation gik konkurs, så han har fået dyre erfaringer med på vejen, som han nu deler ud af, så andre kan undgå det samme. Derfor er han meget optaget af netop økonomistyringen skal være på plads. Derfor kan det også være en god idé at starte ud med et eller to teams ad gangen, før man implementerer det i hele kommunen.

"Vi startede med et teams, der blev til to. Man kan også starte med to teams med det samme. Vi havde en selvstændig organisering i en selvejende organisation. Det gjorde det nemt. Vi var i stand til at tiltrække mennesker, så hurtigt som vi voksede, fortæller Bjørn Kassøe Andersen.

Her er det også vigtigt at huske, at medarbejderne selv skal være med til at rekruttere. Det giver en begejstring hos medarbejderne, der spreder sig som cirkler i vandet hos deres venner og netværk. Det har både Haderslev og Ikast-Brande oplevet.

Derudover skal medarbejderne selv til at træffe andre ledelsesmæssige beslutninger i organisationen.

"Den traditionelle ledelse, hvor medarbejderen spørger lederen, hvad man skal gøre, den suspenderer man. I stedet for siger man, at medarbejderen har den faglige kompetence til at træffe den rigtige beslutning sammen med borgeren," siger Bjørn Kassøe Andersen.

Medarbejder- og borgertilfredshed

Både i Haderslev og Ikast-Brande har der været højere medarbejder- og borgertilfredshed.

"Medarbejderne synes, det er interessant," fortæller Louise Thule og uddyber, det både handler om at arbejde mere med deres faglighed, men også at de har hinanden i de små faste teams at spare med samt helhedsplejen for borgerne.

De tidliger meldinger i Haderslev Kommune er, at borgerne er glade for kontinuiteten, og at der ikke er nogen klager endnu. Andre tidligere resultater er, at man allerede nu kan mærke et lavere sygefravær hos de ansatte.

I VIVE arbejder man med evalueringer på tværs af kommunerne, når de implementerer Buurtzorg eller dele af modellen. Mickael Bech, som er forsknings- og analysechef i VIVE har tre konkrete anbefalinger til kommunerne, som de bør overveje, inden de går i gang med implementeringen:

Mickael Bech peger på, at der udover de økonomiske udfordringer er en lang række af styringsmæssige udfordringer. Det gælder visitation, BUM-modellen samt som nævnt selve økonomistyringen af ældreplejen, så budgettet ikke stikker af.

NB-Økonomi har spurgt til, om man ikke bare kan fjerne de forhindringer, der ligger i vejen. For eksempel BUM-modellen.

"Det kan man i princippet godt. Men det vil nok give nogle nervøse trækninger hos nogle økonomichefer, hvis vi gør det. Men med nogle anderledes rammer og økonomistyringsmodeller i Danmark, kunne man også godt sige, at vi gerne vil undvære det her," fortæller han.