I 2023 forventer Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) at skulle udføre 450 tilsyn på ældreområdet i kommunerne. Udgifterne til disse besøg vil løbe op i 44,2 mio. kr.

Det fremgår af et ministersvar fra finansminister Nicolai Wammen (S).

Styrelsen for Patientsikkerhed har været i modvind de seneste måneder, efter de fremlagde deres seneste opsamlingsrapporter over tilsyn på ældreområdet. Og ældreminister Mette Kierkgaard (M) har også bebudet, at der skal ryddes op i de mange tilsyn på ældreområdet.

Styrelsens 450 tilsynsbesøg fordeler sig med 220 ældretilsyn og 230 sundhedsfaglige tilsyn, hvor ældretilsynene forventes af koste styrelsen 19,7 mio. kr. og de sundhedsfaglige tilsyn 24,5 mio. kr.

Af ministersvaret fremgår også en oversigt over tilsyn på ældreområdet:

Knap et årsværk på det personrettede tilsyn

Astrid Krag (S) som har stillet spørgsmålene til finansministeren har også spurgt om et skøn over, hvor mange udgifter kommunerne bruger på tilsyn, men dette har ikke været muligt at kortlægge, fremgår det.

Ved to af tilsynene er kommunernes udgifter dog oplyst på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Social-, Bolig- og Ældreministeriet har lavet i sommer.

På det personrettede tilsyn anvender kommunerne i gennemsnit 0,8 årsværk pr. kommune i undersøgelsen. 57 kommuner har svaret og tilsammen bruger de 46,7 årsværk til at føre tilsyn efter servicelovens §148.

På det kommunale tilsyn har 75 kommuner svaret ministeriets undersøgelse. De brugte i 2022 tilsammen 25,8 årsværk på tilsyn efter servicelovens §151. Det svarer til et gennemsnit på 0,3 årsværk pr. kommune.

Derudover har 80 kommuner svaret, at de brugte 15,3 mio. kr. til sammen på konsulentydelser/private leverandører i forhold til tilsyn efter servicelovens §151. Dette svarer til et gennemsnit på 0,2 mio. kr. pr. kommune i undersøgelsen. Udgifterne vedrører således de kommuner, som har udliciteret hele eller dele af tilsynsopgaven til en privat leverandør.

Oplysningerne fra kommunerne er dog 'behæftet med betydelig usikkerhed', står der i ministersvaret. Det skyldes, at tallene er baseret på de besvarende kommuners egne opgørelser og skøn.